Stor, større, størst. U2 har aldrig holdt sig tilbage. Og nu kan Bono & Co. så også skrive verdens største album-udgivelse på deres i forvejen bugnende cv. Det står klart efter gruppen tirsdag aften dansk tid uden forvarsel lynudsendte deres trettende album »Songs Of Innocence« gratis til en halv milliard iTunes-brugere.
Et scoop både for U2, der med aftalen når direkte ud til en rekordstor lytterskare. Og et scoop for Apple, der kan bruge den eksklusive aftale til at lokke endnu flere brugere ind i folden.
Og lad os så vende opmærksomheden mod det, det hele drejer sig om, nemlig musikken. For marketingfidusen ville naturligvis falde helt til jorden, hvis ikke U2 også leverede varen musikalsk. Men det gør de - heldigvis - på »Songs Of Innocence«.
Allerede fra åbningsnummeret »The Miracle (Of Joey Ramone)« står det klart, at det er et optændt og veloplagt U2, der gør comeback efter fem års pladepause. Enkeltdelene er velkendte - store, fuzzy guitarklodser fra The Edge, stadionstort kor, marcherende trommer og en himmelstræbende vokal fra Bono - men de smelter bedre sammen end længe i en optimistisk hyldest til ungdomshelten Joey Ramone fra det navnkundige punkband, der gjorde et uudsletteligt indtryk på de fire Dublin-knøse tilbage i 70’erne.
Uskyldens år
Det personlige og tilbageskuende løber i det hele taget som en rød tråd gennem samtlige 11 sange. Hvilket i sig selv er lidt af et nyt gear for et band, der ofte har sigtet udad mod de helt store og universelle emner: Verdens uretfærdigheder, den menneskelige tilstand, spiritualitet, den slags.
Her handler det i langt højere grad om bandets egne specifikke erfaringer i deres ungdoms uskyldige år. F.eks. på glædestrålende musikerhyldester som førnævnte »The Miracle (Of Joey Ramone)«, den Beach Boys-refererende »California (There Is Not End To Love)« og den stærkt medrivende »This Is Where You Can Reach Me Now«, der folder sig ud som et fodstompende kampråb for The Clashs Joe Strummer.
Men gruppens uskyldige år var ikke kun et spørgsmål om glæde og vækkelse. Sorg, vemod og store personlige tab var også en del af den irske opvækst. Det står klart på et nummer som »Iris (Hold Me Close)«, hvor Bono med linjer som »Hold me close, I got your light inside of me« synger hjerteskærende om den mor, han allerede mistede som 14-årig i 1974. Samme år detonerede en terrorist en bilbombe i det centrale Dublin - en begivenhed, der ligeledes satte sig dybt i de unge knægte, og som foldes ud i hårrejsende detaljer i den stærke »Raised By Wolves«.
De mere personlige tekster ledsages på musiksiden af en samling overvejende direkte og energiske rocknumre. I hovedproducer Dangermouses detaljerede widescreen-produktion forenes den luftigt knejsende lyd fra bandets tidlige år med den mere kontante riff-baserede lyd, som har kendetegnet U2 i det nye årtusinde. Det er en vindende kombination, der kun løftes yderligere af de mange fine detaljer og idéer, der gennemsyrer arrangementerne.
Stålsat overbevisning
Med »Songs Of Innocence« viser U2, at der stadig er gods og virkekraft i de gamle drenge. Det er som om, at den mere personligt tilbageskuende tilgang har tændt noget i bandet. Vist dem en vej frem.
Man kan mene, hvad man vil om gruppens evige insisteren på at besynge og tonsætte de helt store følelser. Det gør de stadigvæk. Men der altså få, der har formået at gøre det i samme skala - og med samme stålsatte overbevisning - som U2. Og den evne er stadig intakt her 35 år inde i karrieren. Ikke så lidt af en bedrift.
Indtil den fysiske udgivelse af albummet d. 13. oktober tilbydes albummet eksklusivt som gratis download til alle med en iTunes-konto.
Hvem: U2 Hvad: »Songs Of Innocence«, Island Records
