Tues skuffetracks

Tue Track rydder ud i arkiverne på opsamling med stærke beats og ligegyldig gæsterap.

Tue Track i sit studie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Presse
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I old-school-hiphoppens verden er der MCs, og så er der DJs. Tue Track har alle dage båret begge kasketter. Om end han nok er mest berømt for sine evner som rapper i uforlignelige Malk de Koijn, har han både scratchet og håndteret samplere og trommemaskiner på alle den populære trios udgivelser. Og ditto på forskellige projekter som Ponyblod, Xtra Naan, Marvelous Mosell og ikke mindst solo som Track72.

Track er med andre ord en mand, der må formodes konstant at lave musik. Og med »Archives Vol. 1 – In English« har han valgt at muge ud i arkiverne og give os en række numre, der i løbet af det seneste årti af forskellige grunde aldrig fandt vej til offentligheden.

Som titlen antyder, er fokus her på den engelsksprogede del af hans produktion. Dog med enkelte rent instrumentale produktioner også. Paradoksalt nok er det dog netop de engelsksprogede tracks, der trækker ned. Ikke fordi Tue Tracks produktioner som sådan fejler noget.

Problemet er, at relativt upåagtede amerikanske rappere som Wildchild og Maylay Sparks, danske Negash Ali og svenske ADL bare ikke er synderligt interessante at høre på.

Hvem er de? Hvad rapper de om? Og hvad vedkommer det os? Svarene blafrer i vinden. Det er rap for rappens egen skyld, og lige netop det koncept synes håbløst old school og bedaget her i 2015.

Så går det langt bedre på de rent instrumentale tracks, hvor både Tue Track og lytteren kan koncentrere sig fuldt ud om de fuldfede produktioner. Der, når de er bedst, som på »B-Boys Don’t Stop The Rock«, lader den dybe funk flyde sammen med nogle udsyrede kosmiske vibes, der er det rene øreguf i et par gode hørebøffer.

Det samme med »Two Track Mind«, hvis svimle synthflader flyder som voks i en lavalampe over et valium-døsigt beat, der ligesom meget andet her omgående sender tankerne i retning af den innovative amerikanske beatmager J Dilla.

Albumtitlen antyder, at der kan være flere opsamlinger på vej. Hvis det er tilfældet, håber jeg, at han vil lave en ren instrumental udgivelse næste gang. Det er her, han for alvor sender mig på en rejse.

Hvem: Tue Track.
Hvad: »Archives Vol. 1 – In English«, Track72/Target Group