Kald det en revolution, kald det en blodtransfusion. Dansk hiphop har med dansk-iranske Sivas Torbati fået en ny stemme, der sætter de fleste andre rappere herhjemme til vægs. Første spadestik blev taget på sidste års blændende debut-ep »d.a.u.d.a« (udtales derudaf), hvorfra både titelnummeret og »Kbhavana« har været blandt årets største bangers i radioen, på studentervognene og på sommerens festivaler.

Med den aktuelle efterfølger, »d.a.u.d.a II«, slår han en tyk streg under, at der ikke var tale om en engangsforestilling. At han har flere skud i bøssen. Eller i dabanja’en, som han nok selv ville kalde den. For en af de ting, der for alvor har gjort ham til en ener herhjemme, er hans uforlignelige brug af en opfindsom ghetto-slang, der blander dansk med alskens mellemøstlige og hjemmegjorte fraser. Og som i munden på Sivas lyder friskt, overrumplende og ja, stinkende fedt.

I forhold til debuten, der fremstillede Sivas og hans kumpaner som nogle hostesaftsgurglende, cognac-drikkende, bangladesh-blaffende vestegnsgangstere, er der kommet en anelse mere politisk og social brod i teksterne denne gang. Det giver tyngde, uden at der dog på nogen måder går dansk dagbladskronik i den. Heldigvis. For når alt kommer til alt, er Sivas stadig mest af alt en hashtag-rapper, der boltrer sig i fængende one-liners.

»Kære mor, vær’ ik’ bekymret, jeg vil lav’ revolution, jeg vil ik’ vær’ Tony Montana, jeg vil vær’ Napoleon,« som det lyder på »Viva«. Og nej, det stikker ikke videre dybt. Men det gør egentlig ikke noget. For det er ikke så meget det, Sivas siger, der gør ham til en fornøjelse at lytte til. Det er måden, han siger det på.

Det er de rullende r’er, den udtryksmæssige underfundighed, det stramt stødende flow og den knivskarpe brug af autotune, der fortsat giver ham hans sært dragende outsider-udtryk. Og som igen forløses tungt og dunkelt i produceren Rezas usvigeligt sikre greb om den amerikanske trap-hiphop-genre.

Som sådan er der ikke meget nyt under solen her. Mere end et brud med udtrykket på debut-ep’en er der tale om en konsolidering af den lyd, der har gjort Sivas til det varmeste navn i dansk hiphop i 2014. Men når den lyd fortsat er så gennemført sej og ny i dansk kontekst, kan man altså ikke bede om meget mere. I hvert fald ikke lige nu. Tronskiftet lurer i horisonten. »Viva la revolution!«