Trinelise og den nøgne sandhed

Trinelise Værings andet dansksprogede album er rigt på velklingende vokaler, velskrevne vers og fine melodier.

»Kaudervælsk og sniksnak/Ordene slår flikflak/Når de forlader mine læber.«

Sådan lyder de første linjer, Trinelise Væring fremsynger på sit andet dansksprogede album. Og de kunne ikke være mere misvisende. For er der noget, den 46-årige sanger og sangskriver har greb om på »Umanérlig«, så er det stemmen og stroferne.

Åbneren »Kaudervælsk og sniksnak« er således et velformuleret og sikkert leveret sangforedrag om tidens tomhed, der løber over med »fyldord og effekter« og »pyntelige finesser«, og hele herligheden foldes ind i et muskuløst, melodiøst og guitardrevent rockudtryk.

Allerede her bliver øret i dén grad vakt, og Trinelise Væring, som tidligere har arbejdet som jazzanger og i forskellige bandkonstellationer, formår at holde på lytterens opmærksomhed. Ikke mindst med den fine, fine popperle »Missen«, hvor et kærlighedssvigt beskrives med disse ord: »Jeg labbede smigeren i mig/Som en anden missekat/Smuk som en gudinde/Meget mere kvinde/End hende. «

De to sidste ord er diskret hæftet på, men gør hele den onde forskel, og det er en sand fornøjelse at være vidne til så fortrinlig en sangskrivning, og så danner teksten tilmed parløb med et af den slags popomkvæd, som på én gang virker sprudlende nyt og som om, det altid har været der.

Skriften på huden

Men Trinelise Væring gør sig ikke kun i pop og rock på »Umanérlig«, hvor et par afdæmpede singer/songwriting-indslag også får plads. Og her bruger hun sit stemmebånd på en måde, som er klædeligt sårbar og med sin tilstræbte naivitet minder om Marie Key - og hvad blev der egentlig af hende?

Nuvel. De vellykkede indslag sidder tæt på albummet, der nok tynges ned af et par noget anonyme numre, men vinder noget af det tabte ind med en stribe skønne korarrangementer. Trinelise Væring er ganske enkelt en moden musiker, der meget langt hen ad vejen forstår at økonomisere med sine virkemidler og ikke forfalder til ligegyldige udsmykninger, til »pyntelige finesser«. Det eneste der peger den anden vej er sådan set omslaget, hvor hun ses nøgen med sangtitlerne skrevet på den bare hud.

Som om hun behøvede sælge sig selv som en banal popsangerinde.B