»Man kan stole på det flygel!« sagde hun forrige år.
DR havde lige indkøbt det sidste skrig fra Steinway & Sons’ fabrik i Hamburg. Ingrid Fliters fingre var nogle af de første, der dansede på det.
Hvordan det lød? Selve instrumentet skulle lige spilles til først. Den argentinske pianist levede vist heller ikke op til alles forventninger dengang.
To år senere. Flyglet er spillet til efterhånden. Og argentineren har trakteret det igen i ugens løb – nu med en varme, en virtuositet, en engageret tone af den anden verden.
Endda i et lidt tvivlsomt værk! Hun skulle have spillet Schumanns klaverkoncert, men stillede med Beethovens nummer to i stedet for.
Det lyder så ikke specielt tvivlsomt i hendes hænder. Man skal faktisk lede længe efter et blidere og blødere klaverspil. Og endnu længere efter en pianist, der ikke tænker safety first – men lader det lange hår flyve til alle sider og lægger hele sin sjæl i hver eneste tone.
Alene den langsomme midtersats. Hun lader strengene synge helt frit og ejer i det hele taget en utrolig rigdom i udtrykket.
Og da hun takker for en sal fuld af jubel, er det med finalen af samme Beethovens »Jagt«-sonate fra 1802. Som hun dog kan flytte fingrene!
Udstyrsstykket
Andre var vel særligt kommet for aftenens sidste værk: Belá Bartóks vidunderlige »Koncert for orkester« fra Anden Verdenskrig.
Et udstyrsstykke med orkestrets egne musikere som solister. Og endnu et bevis på DR SymfoniOrkestrets permanent høje standard for slige toner, viser det sig.
For man glæder sig igen og igen over de enkelte gruppers arbejde for sagen. Over strygernes samling, blæsernes orden, slagtøjets nøjagtighed. Vældig godt hjulpet af den stadig unge og forhåbentlig snart genkommende Edward Gardner fra Storbritannien.
Bartóks musik lever kun, hvis musikerne ånder med den. Hvis alle giver fjerde sats denne varme a la Elgars symfonier. Hvis alle møder velforberedt og kan give finalens perpetuum mobile en klang af både Paganini og Gershwin. DR SymfoniOrkestret åndede til sidste i torsdags.
Og åbningens »Osiris« af Matthias Pintscher? Tyskeren er DRs huskomponist for tiden og bestemt en dygtig af slagsen. Hans snart ti år gamle orkesterværk vil aldrig for meget og støder heller ingen i den fulde sal fra sig.
Stykket vil snarere en smule for lidt, måske. Og varer nok en smule for længe.
Men alligevel: Et af Beethovens knap så spændende klaverværker og to stykker fra det ellers så vanskelige århundrede med verdenskrigene.
At spille dét til succes og stående ovationer er ikke alle orkestre beskåret.
Hvem: DR SymfoniOrkestret med pianisten Ingrid Fliter og dirigenten Edward Gardner. Hvad: Musik af Pintscher, Beethoven og Bartók. Hvor: DR Koncerthuset, torsdag.
