Det er ved at blive meget sent. Drake sidder i sin store italienske lædersofa over for. Han har snakkeren på. Tidligere på aftenen har der været kæmpe fest i hans marmor-palads af en villa. Med strippere og champagne i lange baner. Men nu er der helt tomt. Det er kun dig og Drake. Og han bliver ved med at snakke om sig selv, men du er for pacificeret af blunts og lilla hostesaft til at kunne få et ord indført eller gå hjem. Og så sidder du ellers der og er tvunget til at høre på hans endeløse, selvudleverende bragesnak.
Nogenlunde sådan føles det at lytte sig igennem Drakes nye lynudsendte album, »If You’re Reading This It’s Too Late«. Eller digitale mixtape, som det blev kaldt med reference til det mere uforpligtende og ofte gratis udgivelsesformat, der især benyttes i den amerikanske hiphop-undergrund. Lidt af en tilsnigelse, for udgivelsen blev som det første sat til salg på iTunes.
Og 28-årige Drake kan da heller ikke på nogen måde siges at være undergrund længere. Med sine foreløbig tre studieplader har den canadiske sanger og rapper bevæget sig fra outsider-status til nu at være blandt ikke bare hiphoppens, men også poppens allerstørste magtfaktorer.
Idéen er nok at signalere, at de 17 nye numre på »If You’re Reading This It’s Too Late« skal ses som en slags mellemspil, inden hans fjerde album »View From The 6« dropper senere på året. I typisk blæret Drake-stil er der dog intet henkastet over denne udgivelse. Det er Drake for fuld udblæsning og i direkte forlængelse af de mørkt rugende hiphop-tunge tracks, der tegnede store dele af 2013s »Nothing Was The Same«.
Det er både en god og dårlig ting. God fordi Drake lige nu virkelig er i sit es som rapper. Han strutter af selvtillid og karisma og har et af rap-gamets bedste øre for mindeværdige linjer og slagfærdige punchlines. I modsætning til mange af kollegerne er man aldrig i tvivl om, hvad han siger. Og det gør ham umulig at ignorere. På godt og ondt. »If I die all I know is I’m a motherfucking legend,« lyder det f.eks. selvfedt på »Legend«. Det er typisk Drake. Og der er meget mere, hvor det kommer fra.
Tiltrækker og frastøder
Og på sin vis har han jo ret. Han er på toppen lige nu. Men som lytter må man konstant kæmpe med, hvor meget man kan holde ud at høre på ham. For selvom Drakes levering er brandvarm, og produktionerne fra den faste samarbejdspartner Noah »40« Shebib er i en klasse for sig – tænk tonede ruder, splintrede krystaller, sorte diamanter, røg, krom, guld – så er der igen-igen tale om variationer over hans på én gang fascinerende og ulidelige blærebrokkerier; Over hvor stor han er blevet, hvor mange fjender han har, og hvor mange penge han har.
Sådan er det med Drake. Han tiltrækker og frastøder. Heldigvis er der mest af det gode her. »10 Bands«, »Know Yourself« og »6 Man« skriver sig øjeblikkeligt ind blandt de mest skarpe og kompromisløse tracks fra Drakes hånd hidtil. Og så er det nemmere at tilgive, at albummet er støvsuget for de popgodter, vi ved, han også er leveringsdygtig i.
Indrømmet: Over pladens 70 minutters spilletid bliver det hårde, slæbende udtryk lige lovlig monokromt. Helheden lider lidt. Men det er luksusproblemer. For når alt kommer til alt, så er Drakes venstrehåndsarbejde alligevel niveauer over meget andet derude lige nu.
Hvem: Drake
Hvad: »If You’re Reading This It’s Too Late«, Cash Money Records
