Toner fra himlen

I slutningen af 1950erne mødtes jazzlegenderne Ella Fitzgerald og Louis Armstrong flere gange i et pladestudie. Det førte til en skøn samling af udødelig musik, som atter er tilgængelig

28BKUcover-II-145457.jpg
Ella Fitzgerald & Louis Armstrong COVER Fold sammen
Læs mere

Ella & Louis: The Complete Norman Granz Sessions

One Records/Jazzcup

Af Kjeld Frandsen df@berlingske.dk

 

Heaven, I’m in heaven and my heart beats so that I can hardly speak.

Disse himmelske ord og toner dukker undertiden op på TV2 Lorry, som en opfordring til børn om at sende vejrtegninger ind og måske vinde en tusse eller lignende.

Musikken er overraskende atypisk for et landsdækkende medie, men absolut forfriskende. Sangen hedder »Cheek to Cheek«, og den blev skrevet i 1935 af Irving Berlin og lanceret samme år af Fred Astaire i filmen »Top Hat«. TV-spottets hæse stemme tilhører jazzlegenden Louis Armstrong, og hvis man skulle få lyst til at høre resten af sangen, ja, så er det også ulejligheden værd. For her dukker endnu en jazzlegende op, nemlig sangerinden Ella Fitzgerald, for sammen med Louis Armstrong – på charmerende og swingende vis – at fuldkommengøre formidlingen af den udødelige sang.

Og vil man have mere af samme skuffe, ja, endog meget mere, så kan man erhverve sig hele pakken, og den omfatter tre CDer.

Vi er tilbage i årene 1956 og 1957, hvor de to kunstnere var kommet under den navnkundige producer og manager Norman Granz´ vinger. Og med en fornem lydkvalitet afløser den ene gyldne sang den anden. Vi får Louis med den hæse stemme og det imponerende trompetspil, og vi får Ella med den smidige og lyriske røst, som ganske berettiget skaffede hende tilnavnet »First Lady of Song«.

De to kunstnere hygger sig i hinandens inspirerende selskab, og det bliver til herlige duetter i filmklassikere som »A Fine Romance« og »Let’s Call The Whole Thing Off«, og blandt andre mesterlige ting kan nævnes Ella Fitzgeralds gribende smukke fortolkning af balladen »These Foolish Things« samt Louis Armstrongs næsten ni minutter lange og exceptionelt langsomme udlægning af Cole Porters mesterværk »Let’s Do It«.

Når musikken generelt swinger så guddommeligt, så skyldes det ikke blot de to kunstneres fremragende fraseringer, men i høj grad også bidrag fra en anden jazzlegende, nemlig pianisten Oscar Peterson. Udover at lede en uovertruffen kvartet, leverer han en enestående tangentleg, der bare sender musikken på himmelflugt.

Med albummets tredie CD kommer vi lidt ned på jorden, idet Armstrong og Fitzgerald - med stort orkester under ledelse af Russell Garcia – giver deres fortolkning af George Gershwins opera »Porgy and Bess«. Det er klart sagt ikke dårligt, da de fleste melodier jo holder sig godt, og de to kunstnere kan deres kram. Men resultatet kan ikke måle sig med den ubrudte strøm af gylden jazzmusik, som Ella & Louis leverer i selskab med Oscar Peterson & Co.