To køller og råswingende jazz

Med sit ekvili­bristiske spil bød den amerikanske vibrafonist Warren Wolf på regulær swingende jazz.

Den amerikanske vibrafonist Warren Wolf og den danske bassist Kaspar Vadsholt i Jazzhus Montmartre torsdag aften. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere

Selv om det ikke er hver dag, man møder en vibrafon ude i jazzens virkelige verden, så er det dog derude, instrumentet har såvel sin plads som sin historie.

I nyere tid har det ikke mindst været amerikaneren Gary Burton, der har været toneangivende med sit avancerede og klangrige spil med fire køller. Derfor var det denne aften umiddelbart interessant at opleve, at en af vibrafonspillets unge løver, den 34-årige amerikaner Warren Wolf, på mange måder var gået tilbage til fordums giganter som Lionel Hampton og Milt Jackson.

Altså to køller og masser af regulært råswingende jazz.

Her handlede det om fortolkning af værker fra jazzens store sangbog, altså sådan som det som oftest gør, når musikere, der almindeligvis ikke spiller sammen, mødes for at lade sød musik opstå. Ja, faktisk var det sådan, at Warren Wolfs landsmand, trommeslageren Billy Williams, grundet flyforsinkelse var ankommet så sent, at aftenens koncert også var musikernes første musikalske stævnemøde.

De to amerikanere var i selskab med de to danske musikere, pianisten Jacob Christoffersen og bassisten Kaspar Vadsholt, og her kan man jo lige tænke på, at danske musikere i Jazzhus Montmartres storhedstid i 1960erne ofte havde svært ved at komme på kunstnerisk omgangshøjde med amerikanske solister.

Men det var dengang. Nu har danske musikere også lært sig kunsten.Men selv om ingen fik baghjul, så var det dog Warren Wolf, der som aftenens stjerne ledte slagets gang. Med sine solo-introduktioner anlagde han stemning og klang i de valgte melodier, og så kørte musikken ellers derudad, og som tilhører blev man bare vidne til et imponerende vibrafonspil.

Flotte melodiske linjer, dynamisk og ekvilibristisk afleveret og med de tre medmusikere som upåklagelige sekundanter. I et intenst pulserende og lydmættet nummer som John Coltranes »Miles’ Mode« fornemmede man virkelig kvartetten som en levende organisme, men til andre tider kunne man godt savne noget dialog, altså musikere, der pludselig fanger hinanden og indgår i en kreativ proces, som vender og drejer musikken og fører den ud på nye veje.

Kort sagt – den mesterlige jazzmusik til trods manglede der lidt overraskelser. Den slags kan selvfølgelig sagtens opstå på gæstespillets følgende aftener, og dertil er det værd at nævne, at Jacob Christoffersens på én gang luftige, skæve og ekspressive solospil i »Bouncing With Bud« og »All Or Nothing At All« var aldeles mindeværdigt.

Hvad: Warren Wolf + Christoffersen/Vadsholt/Williams.

Hvor: Jazzhus Montmartre, torsdag aften. Også lørdag aften.