To bjergtagende bondelande

Dansk fløjtenist gjorde Carl Nielsens koncert til et verdensværk – hvorpå DR Koncerthuset klarede sin hidtil største klangprøve til topkarakter.

Ulla Miilmann, solofløjtenist i Danmarks Radios Symfoniorkester, ender med at være værket i sig selv – som i torsdagskoncerten, hvor hun spillede Carl Nielsen. Arkivfoto: Jonas Skovbjerg Fogh Fold sammen
Læs mere

Vi danskere har ingen bjerge, vores tinder ligger mere i det indre – som når Carl Nielsens toner stikker dybest.

Er hans koncert for solofløjte og orkester fra 1926 dyb?

Ikke før man har siddet i DR Koncert­huset og hørt Ulla Miilmann som solist. Til det inderligste bifald længe.

Andre har spillet hans lyse leg med succes, både danskere og udlændinge. Men de skal absolut spille fløjte hele tiden. Vi har hørt fløjte og tænkt fløjte. Ulla spiller musik.

Når den danske stjerne går ind foran sine kolleger, er hun værket selv. Hun forstiller sig, nedtoner sin udstråling, virker helt asiatisk.

Og når musikken går i gang, bliver det én lang rejse ind i det arkadiske drømmeland. Ulla plus kolleger holder sig grundlæggende til én og samme farve – hvorfor man hører alle linjerne i stedet for. Ud med alt det uhøjtidelige og vores sædvanlige bipersonsyndrom. Ind med mesterværket.

For ikke engang en bagatel som »Tågen letter« er jo kun lys. Den er et dramatisk vekselspil mellem lys og skygge. Fra første sekund.

Tyskerne har til gengæld bjerge. Og det mest dramatiske må være Richard Strauss’ vilde »Eine Alpensinfonie« fra 1915.

DR har ikke spillet den i op mod to årtier. Sikkert skræmt af de vældige udgifter til medvirkende: ikke færre end 110 mand sættes i sving – det svarer til samtlige ansatte plus et fodboldhold. Eller måske betænkelig ved den gamle sals akustiske begrænsninger. Den nye sal blev på en vis måde døbt torsdag aften. Navnet er magi, viste det sig.

For det bliver en bjergtagende symfoni. Et møde med avantgarde allerede i den utrolige åbning. Hvis man kun kender den store tysker som traditionalist, så hør »Alpesym­fonien«, og dån over de dissonanser!

Et møde med vindmaskine og tordenplade og blæsere som lynild til sidst. Vel at mærke ikke på den platte eller naturalistiske måde. Værkets arbejdstitel var »Der Antichrist«. Ydre storme bliver til indre.

Den stopfulde sal sidder som på nåle imens. Man lader sig ikke hægte af, vil ikke gå glip af ét eneste pust, følger opmærksomt hvert eneste strøg og slag. I et tre kvarter langt stykke!

En aften, man blev lige dét højere af.

Hvem: DR SymfoniOrkestret med Ulla Millmann og Rafael Frühbeck de Burgos.

Hvad: Musik af Carl Nielsen og R. Strauss.

Hvor: DR Koncerthuset, torsdag.