»Privateering« er hans syvende soloalbum, og gudhjælpemig om det ikke er et dobbeltalbum med en spilletid på halvanden time. Men efter at have tygget sig igennem de tyve numre må man konstatere, at han sådan set bare har været enormt produktiv snarere end ude i et større kunstnerisk statement. Albummet kan groft sagt inddeles i to typer numre: Skønhedssøgende ballader og forskellige variationer over amerikanske bluestraditioner. Knopflers dybe stemme giver tiltrængt patina til balladerne, men den keltiske inspiration på mange af disse giver samtidig et noget klægt og søvndyssende præg. Bluesnumrene er til gengæld velspillede, swinger godt og byder på tilpas meget afveksling til at holde interessen kørende. Bestemt solidt håndværk men så heller ikke forfærdelig meget mere.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
