Ingen er i virkeligheden herre over, hvornår stor musikalsk kunst opstår, og om der i givet fald vil være et aktiveret optagelsesudstyr i nærheden. Til syvende og sidst handler det om tilfældighedernes spil. Og tilfældighederne spillede altså mere end godt sammen, da fem musikere en sommeraften i 1977 lagde vejen forbi Café Sommersko, hvor al deres musiceren kom i »kassen« og mange år senere landede hos det entusiastiske og forment-producerende pladeselskab, Little Beat Records.
Mere eksakt handler historien om trommeslageren Leif Johansson, som har stillet sine trommer væk efter i en årrække at have spillet traditionelt jazz, og som så kommer til at høre den amerikanske bassist og orkesterleder Charles Mingus på åbningsaftenen i Montmartre i Nørregade den 15. september 1976. Mødet med den legendariske og fandenivoldske jazzmodernist bliver en åbenbaring for Leif Johansson, som snart søger sammen med ligesindede, først og fremmest den passionerede Charles Mingus-beundrer, basunisten Erling Kroner.
Det skorter altså hverken på Mingus-musik eller Mingus-energi, da Leif Johanssons Kvintet indtager Café Sommersko. Udover trommeslageren og basunisten medvirker den i dag knap så kendte bassist Allan Gregersen og den i dag fortsat kendte pianist Ole Matthiessen samt tenorsaxofonisten Bent Jædig. Og det er i høj grad de to nu hedengangne blæsere, der - med ypperlige præstationer - tegner slagets gang. Ja, ikke sjældent er man ved at tabe vejret, når den ekspressive Bent Jædig - med uophørlig fantasi - udbygger og overbygger sit spil i inciterende toneguirlander. Jo, det er da bare en aften med fandenivoldsk råenergi.
