Det er henholdvis et halvt og halvandet år siden, Outlandish-medlemmerne Waqas Quadri og Isam Bachiri udsendte solodebutalbum på dansk. Bedst gik det for Isam B, hvis tekster på »Institution« ville noget. Ikke mindst bidrage konstruktivt til den danske integrationsdebat. Han turde der, hvor samtlige popscenekolleger tier.
På mandag er de herrer Quadri og Bachiri tilbage i den musikalske kontekst, hiphop- og R&B-trioen Outlandish sammen med tredjemanden Lenny Martinez, med hvem de har præget radiobølger, hitlister og prisceremonier, ikke bare i Danmark men i det meste af Europa og især Mellemøsten.
Angiveligt havde trekløveret, der begyndte at lave musik sammen i Brøndby Strand for 12 år siden, svært ved at genfinde en fælles toneklang. Oceaner af numre blev skrottet, fordi de var nødt til at finde hinanden som venner, før de kunne finde melodien rent musikalsk. Resultatet, gruppens fjerde langspiller, fortsætter den musikalske trend fra den tre et halvt år gamle »Closer Than Veins«, som eksponerede et markant stilskift fra hiphoppen i retning af et mere poppet udtryk. Dagens »Sound of a Rebel« er ikke ren pop – Outlandish krydrer med R&B, klubmusik og etniske elementer – men poppen er den røde tråd, hvilket harmonerer fint med flere af Outlandish’ åbenbare styrker: De ørehængende melodier og uafrystelige omkvæd.
Tekstligt set er der dog sket et større tigerspring. Og i dag påtager Outlandish sig ikke eneansvaret for at byde ind på emnerne integration, religion, politik og samfund. Det virker snarere, som om de har haft rigeligt at gøre med at samle følelserne internt og koncentrere sig om det helt nære. Om kærlighed, personlig forskellighed de tre imellem, dagligdag simpelthen. Måske er Outlandish blevet trætte af at høre sig beskrevet som elite 2.G’ere, præmieeksempler på dette og hint, måske er de blevet trætte af altid at være dem, der skal nuancere den debat, der ofte står polariseret herhjemme. Uanset hvad, så forstår man dem godt. Som lytter orker man ærlig talt heller ikke lægge øre til forudsigelige pennestrøg. Når det er sagt, så er det naturligvis ingenlunde overflødigt at lægge øre til en konstruktiv kommentar omkring den verserende bandeballade i København i skæringen »Someday«.
Kunstnerisk set har Outlandish været langt mere interessante at høre på. Til gengæld er nærværende skive så ligetil og åben, at alle fra Radio Viborg til Blågårdsgade via Hellerup kan være med.
