The Savage Rose fejrer 50-års jubilæum med passionen intakt

Annisette Koppel synger stadig med hele sjælen over det danske bands flossede soul-rock på album nr. 25, »Homeless«.

Nogle dage er mest klap sammen madder og email-kludder. De dage, hvor overraskelsesmomentet udebliver, og lidenskab lyder mest som en tysk flække, du vist nok engang har camperet i. Har Annisette Koppel også de dage? Jeg tvivler lidt på det. For frontkvinden i The Savage Rose synger Annisette Koppel synger stadig med hele sjælen over det danske bands flossede soul-rock på »Homeless« som passionen aldrig forlader hende. Det er album nr. 25 fra det danske rockband, der også fejrer 50-års jubilæum.

Få bands indfanger patos så overbevisende som The Savage Rose, og i det ærinde er Annisettes stemme helt uundværlig. Den hæse, enestående røst, der inkarnerer hævngerrig troldkvinde det ene øjeblik og klynkende ulveunge det næste på den bombastiske afslutter »Romano«. Stik Annisette et gældsbrev eller et folketingsbilag, og hun ville kunne få det formalia til at lyde oprivende.

At man indimellem ikke kan høre præcis, hvad der bliver sunget, virker ikke så afgørende. Jo, den oprørske ånd, der i 60’erne fik bandet til at takke nej til at spille for amerikanske soldater i protest mod Vietnam-krigen, hænger ved på »Homeless«. Men protesten kommer ofte til udtryk i temmelig forslidte engelske fraser.

Derfor besidder førstesinglen »Woman« heller ikke helt den feministiske slagkraft, der sikkert var tilsigtet. Trods de elegant glidende tromboner og korvokaler og selvfølgelig Annisettes smidige ode til James Brown (og »It’s A Man’s Man’s Man’s World«), er der ikke meget oplivende ved linjer som »keep up your strength and your pride«.

Så er der mere saft og kraft i harmen på »Harassing«. Instrumenteringen er solbeskinnet reggae-soul, der holder igen så Koppel kan harcelere mod en slange-lignende chikanør.
Selv om Annisettes vokal let løber med opmærksomheden, ville »Homeless« ikke være et så passioneret værk uden bandets flossede soul-rock. Den får ofte lov at starte langsomt og ulmende, som på titelnummeret, hvor Frank Hasselstrøms keys flimrer lyst og Jacob Haubjergs bas droner derudaf.

Ingen overslikket produktion eller gimmicks står i vejen for The Savage Rose, der stadig lyder som et af landets mest tændte rockbands.

Hvem: The Savage Rose
Hvad: »Homeless«, Target Records