The Black Keys-frontmand tager et sommerligt frikvarter med sine helte

Dan Auerbach er kendt som den ene halvdel af The Black Keys Fold sammen
Læs mere

Dan Auerbach er en stor retro-connoisseur. Han spiller også en saftig blues-spade. Og så kan han skrive pop-hooks, der klistrer som sodavandsis på en varm sommerdag. Alle tre evner, der har gjort hans duo The Black Keys til et af det seneste årtis mest populære nye rocknavne.

På hans anden soloplade skruer han ned for blues- og garage-elementerne og kaster sig i stedet over solbeskinnet pop af den slags, der kunne have strømmet ud af en AM-radio i 70erne. Der er kælet for den sprøde og varme analoge lyd, og resultatet er med sine velformede arrangementer og melodier, smagfulde guitartoner, smukke strygere, plirrende glockenspiel og blidt galopperende rytmer en yderst delikat lytteoplevelse. Guitar-heltene Duane Eddy og Mark Knopfler kigger sågar forbi og tilføjer ekstra autenticitet til de iørefaldende retro-kreationer.

Det er sommerligt og uforpligtende. Og nok mest af alt lyden af en pastiche-kunstner, der har fået råd til at få sine vådeste drømme opfyldt.

Dan Auerbach
»Waiting On A Song«
★★★★☆☆
Nonesuch

Albumcover til hans 2017-album, "Waiting On A Song". Dan Auerbach er kendt som den ene halvdel af The Black Keys Fold sammen
Læs mere