Tangentkunst - med og uden magi

VinterJazz: Eliane Elias på Det Kgl.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: brian berg

Den fylder da bare rummet - »They Can’t Take That Away From Me«, en pragtfuld sang, som Gershwin-brødrene skrev for 74 år siden. Her med amerikanske Marc Johnson på bas, svenske Magnus Öström på trommer og ikke mindst brasilianske Eliane Elias på flygel og sang. Alt gynger så let, og alt hviler - så velgørende - i sig selv. Det er koncertens første ekstranummer, og det sætter de foregående halvanden times musiceren i relief. Hvordan har det været? Jo - vi fik da i rigt mål bekræftet, at de tre musikere bare kan deres fag og ikke så lidt til, og at den 50-årige klaverdame fortsat har karisma.

Men derudover - blev det medrivende? Jo - når Eliane Elias trak trioen op med et forrygende tangentspil, eller når hun sang lidt fra den hjemlandske sangbog, så gik der da lidt magi i foretagendet. Men når hun diverterede med egne - og/eller Marc Johnsons - værker, blev oplevelsen sat på stand-by.

Det andet ekstranummer bliver Bill Evans’ skæve og solidt-swingende klassiker »Five«, som bare fylder rummet. Sådan!