Tangenter, treenighed og her-og-nu-jazz uden fiksfakserier

Pianisten Simon Toldam er ude med en såkaldt duologi, hvor han i kraft af håndelag, tradition og kreativitet spiller personlig musik.

Klavermusik, ikke mindst i trio-formationen – klaver, kontrabas, trommer – er i jazzens verden et så veletableret fænomen, at det ret beset burde nærme sig det udpinte. Men sådan forholder det sig ikke.

Mulighederne synes uendelige, og originale pianister dukker fortsat op, også på den danske scene, som jo i dag på mange måder er ganske integreret med den internationale.

En pianist, der den seneste halve snes år har gjort sig ganske bemærket, er Simon Toldam (f. 1979). Elementært sagt bevæger han sig i jazzens eksperimenterende afdelinger, men samtidig er han en musiker med et tæt forhold til traditionen, som han i kraft af sit håndelag og sin meget personlige musikalske tankegang formår at opdatere.

Til Simon Toldams forskellige gøremål hører den trio, han siden 2010 har ledet, og som rummer bassisten Nils Davidsen og trommeslageren Knut Finsrud. Her er tre musikere, der tydeligvis har de samme ideer og derfor arbejder tæt og kreativt.

Her-og-nu-musik uden fiksfakserier

At Simon Toldam udsender to album med et halvt års mellemrum, som en såkaldt duologi, er et fint eksempel på hans originale tankegang. De 2 x 12 numre er nemlig indspillet samtidig live i studiet til analogt tape over et par dage i sommeren 2014. Kort sagt: Her-og-nu-musik. Uden fiksfakserier.

Ideen med værkerne på »Kig Op 14« og »Kig Op 15« er at påpege, hvad man som menneske kan opleve, hvis man lige stopper op og ser sig omkring, betragter himlen, skyerne, træerne, fuglene m.m.

Det fremgår fint af titler som »Glasperle på Himmelbjerget«, »Se, en fugl kigger ned«, »Se, et menneske kigger op«, »Dryp fra rummet«, »Røgsignal« og »Trætop«. Vi er altså til en vis grad ude i det, man kalder programmusik.

Og derudover? Jo, det er så absolut jazz, og Simon Toldam og hans sekundanter kommer vidt omkring fra det blidt lyriske til det voldsomt aggressive, men også med mange gode regulært swingende stræk.

Det er kort sagt et par handlingsmættede plader, der begge er udsendt på såvel CD som LP, og det sidste medie er så afgjort at foretrække, hvis man har lyst til at tage hele turen – cirka 74 minutter – med Toldam-trioen.

Der er faktisk ingen truende trivialitet, snarere kommer der en ekstra intensitet over »15«-albummet, som rummer det næsten syv minutter lange nummer »Ellington«, et sært og langsomt fremadskridende værk, som uden kopiering, men i kraft af sin farve og sin fantasi er en klar hyldest til den hedengange jazzlegende Duke Ellington.

Endelig er det værd at nævne, at begge album bliver afrundet med et stykke solo-klaver, henholdsvis den folkemusikalske »Flying V over Appenæs« og den romantiske »Hjemkomst«, begge med en fin og betagende melodik. Ja, efter den store ekskursion falder alting til ro. Det er så godt.

Fire stjerner

Hvem: Simon Toldam Trio.

Hvad: »Kig Op 14«. ILK Music (LP og CD).

Fem stjernerI

Hvem: Simon Toldam Trio.

Hvad: »Kig Op 15«. ILK Music (LP og CD).