En popstjernes valuta er både hitsange og image. Det er Taylor Swift særdeles opmærksom på. For opmærksom på, vil nogle mene. I løbet af de sidste tre år har hendes persona været ret så konjunkturfølsom. Har den amerikanske popstjerne været en vendekåbe i de dramafyldte udvekslinger med rapperen Kanye West? Kæmper hun for andre end de skuespillere og modeller, der er en del af hendes #girlsquad?
På det nye album »Reputation« nikker 27-årige Swift indforstået til rygterne og kritikken. Hun iscenesætter sig selv som både offer og skurk. Hun føler sig hævet over drama og klar til et hævntogt. Smaskforelsket i den ene mand, mens hun bedrager den anden. Swift er fuld af selvmodsigelser, og det sætter liv i hendes sjette album.
Hun lyder opslugt af smålighed, kærlighed og rænkespil, og det er simpelthen god underholdning. På første vers af »I Did Something Bad«, erklærer Swift, at hun ikke stoler på narcissister, men planen er at gøre den udkårne besat af hende selv. »And if he spends my change then he had it comin'«, synger en nådesløs Taylor.
Swift nævner heksejagt og haters, der bare kan komme an og futte hende af. Det er storheds- og forfølgelsesvanvid af samme skuffe, som hendes frenemy Kanye West trækker fra.
På flere numre matcher Swift teksternes paranoiaen og hævnlyst med en kold, gråtonet elektronisk lydside. »…Ready For It?« åbner albummet til synths, der brager hårdt og metallisk som en trampende Transformer. Det er ikke skelsættende produktioner, og den betuttede electro-clash på »Look What You Made Me Do« lyder decideret tumpet. For slet ikke at tale om »End Game«, hvor popsangeren Ed Sheeran forsøger at rappe.
Men Swift forstår at skrive sange, der klæber sig til hukommelsen. Hun har allieret sig med de allestedsnærværende svenske producere og sangskrivere Max Martin og Shellback (Katy Perry, Britney Spears m.fl.). Trioen skaber en gylden kombination af tungsindige, atmosfæriske synths og endorfin-udløsende hooks på »So It Goes…« og »Delicate«.
Selv om Swift højlydt gnægger af ideen om at tilgive (Kanye West?) på »This Is Why We Can’t Have Nice Things«, er sangerinden mere fascinerende i resignerede øjeblikke. Når hun står ved sine fejl og sin manglende evne til at lære fra dem, som på »Call It What You Want«.
På »Bonnie & Clyde« oden »Getaway Car« afsporer hun den tragisk-romantiske slutning, snupper gysserne og dropper elskeren. »It's no surprise I turned you in«, indrømmer hun. Offer, skurk eller noget derimellem – Taylor Swift insisterer på at være den altoverskyggende hovedperson i sin egen medrivende fortælling.
Hvem: Taylor Swift
Hvad: »Reputation«, Universal Music.
