Sukkerstjernen Katy Perry

»Det er ikke en overdrivelse, når jeg siger, at musikken ændrede værelsets form. Den ændrede formen, og den ændrede verden uden for vinduet. Ja, måden hvorpå jeg så alt.« Sådan har Bono udlagt sit møde med John Lennons musik. Men ordene fortæller ikke bare om en enkelt mands møde med en andens musik, men også om hvad rocken forventes at kunne i sin optimale form - nemlig røre, bevæge og i sidste ende forandre den, der lytter. Et kunstnerisk ideal som står i direkte modsætning til poppens projekt, som er lethed, overflade og omkvæd, der er lige så hurtigvirkende som raffineret sukker. Om popfænomenet Katy Perry har tænkt de samme tanker, er ikke utænkeligt. Hendes tredje album er i hvert fald sødt. Helt bogstaveligt. På coveret til »Teenage Dream« smyger hun sig således i candyfloss, ligesom selve CDen er bolsjestribet - og stikker man næsen i bookletten, vil man opdage, at den dufter af slik. Og det med at spille med på popreglerne gjorde Perry også på sit forrige album, »One Of The Boys«, som blev en supersællert og kastede singler som »Hot N Cold« og »I Kissed A Girl« af sig. Ikke mindst sidstnævnte hjemsøgte mainstream-radioen og de globale teenageres mobiler, og sigende var det, at den egentlig skulle have heddet »I Kissed A Boy«, men i sidste øjeblik fik sangen sin nye, mere opsigtvækkende titel. For sjov, simpelthen. Ikke noget kønspolitisk engagement her, i stedet bare en lille overfladisk provokation som kun kunne tirre det ultrakristne miljø, Perry paradoksalt nok selv er opvokset i. Katheryn Elizabeth Hudson, som hun er døbt, er nemlig datter af to præster, og hendes opvækst i det sydlige Californien var præget af gospel og forbud mod at lytte til dét, moren kaldte »sekulær musik«. Nye veje Datterens første album udkom da også på et kristent pladeselskab og var tro mod ophavets krav om dydighed og missionsvirksomhed på vers. Men at Los Angeles korrumperer, måtte forældrene sande, da deres pige som 17-årig flyttede til millionbyen og kastede sig ud i lige præcis dét, hun var blevet advaret imod, nemlig profan pop, og samtidig skruede sig ned i seksuelt udfordrende kostumer i pastelfarver. I 2008 kom så »One Of The Boys«, der blev mødt af pauvre anmeldelser, men solgte så meget, at Perry blev katapulteret op på popstjernehimlen og blev tabloidstof i A-klassen. »Teenage Dream« vil ikke kun gøre hende endnu mere interessant for alverdens petitjournalister, men også nå millioner af radiolyttere og teenage-kids, og formelen er langt hen ad vejen den samme som på forgængeren. Her er det således en elektronisk genereret popmusik, som gør sig gældende, hvor det altoverskyggende succeskriterium er det smittende omkvæd. Dem har Perry og hendes hold af producere fat i flere af på albummet, som med sin simple lyd er designet til at fungere i små højttaleranlæg i McDonalds, 7-Eleven, og hvor hendes potentielle købere ellers færdes. Kun til stregen Tekstmæssigt tegnes »Teenage Dream« som sin forgænger af humoristisk tonede vers, hvor sprogspil af sjofelt tilsnit indimellem får lov at spille med. Perry synger eksempelvis »peacock« med tryk på sidste stavelse, så folk med en beskidt tankegang må trække på smilebåndet og puritanere få røde kinder. Men hendes strategi er tydeligvis aldrig at blive så seksuelt eksplicit, at sangene ikke kan blive spillet på alle medieflader - også dem for børn. Netop dette kommercielt set begavede træk er ved at udvikle sig til en signatur for Perry, og man må i det hele taget imponeres over, hvor sikkert hun opererer i popskabelonen, og over hvordan hun præcis ved, hvor langt hun kan gå. Vel er der ingen nerve og nødvendighed at mærke på albummet, men at vurdere et popudspil efter denne rockmålestok, ja, det er som at læse tegneserier, som var de romaner. Det er ikke fair, giver ikke mening, men det gør »Teenage Dream« derimod, hvis man måler Perry på evnen til at levere let fordøjelig, bredt appellerende og uforpligtende sjov. Slet ikke nogen let opgave, men det lykkes altså langt hen ad vejen på treeren, der dufter sødt, er hurtigvirkende, hurtigt glemt og sært barnagtig. Præcis som et bolsje.