Succes er et spørgsmål om timing

LONDON: Få rockbands fortjener titlen »legende« mere end engelske Pink Floyd, der voksede ud af den spraglede psykedeliske undergrund i London i 1965, opnåede astronomiske salgstal med deres femte album »Dark Side of the Moon« og gik i opløsning i løbet af 1980erne. Meget af bandets lange rejse foregik her, hvor Berlingskes udsendte på denne dag har fornøjelsen af at befinde sig - i Abbey Road-studiet, hvor først The Beatles og siden Pink Floyd indspillede deres verdenskendte album. Selv om studiet er blevet en smule slidt på ærmerne i musikindustriens aktuelle krise, oser stedet stadig af stemning med mahognibeklædte studier og kontrolrum, dybe gulvtæpper og vægge fyldt med signerede fotos af de musikalske helte, der har betrådt adressen gennem årtier. Årsagen til besøget er et interview med Pink Floyds trommeslager Nick Mason i anledningen af, at EMI genudsender gruppens samlede værker inklusiv en mængde sange, koncertoptagelser og film, der aldrig tidligere er blevet udsendt. Før interviewet får undertegnede lejlighed til at høre udvalgte numre fra de kommende udgivelser, og oplevelsen er ikke mindre end fascinerende og besynderlig. Der er nemlig tale om meget mere end blot remiksede versioner af de kendte numre. Da Pink Floyd i de gyldne år optog deres numre i studiet, samtidig med at de komponerede dem, foreligger sange som »The great gig in the sky« og »Another Brick in The Wall« ofte i seks-syv helt forskellige versioner. Sidstnævnte nummer hører vi i en rockversion, der er helt anderledes end den discoficerede version, der blev gruppens største hit i 1980. Det nye materiale er blevet gravet frem af arkiverne af gruppens tekniker Andrew Jackson, der har tilbragt måneder på at lytte mange timers musik igennem og rense lyden digitalt, før han sendte udvalgte sange ud til gruppens tre nulevende medlemmer, guitaristerne David Gilmour og Roger Waters, samt trommeslageren Nick Mason. Mason er en venlig, humoristisk mand, der sagtens kan spøge med sin egen lidt oversete betydning i Pink Floyd. I dag fungerer han også som bindeled mellem de to rockguder, Gilmour og Waters, hvis anstrengte kunstneriske forhold led et endeligt forlis i 90erne. End ikke et nyligt tilbud om halvanden milliard kroner kunne få de to rivaler til at gendanne gruppen. Derfor føles det også relevant at spørge trommeslageren om de tre musikere på noget tidspunkt har siddet sammen og diskuteret, hvordan genudgivelsen skulle forløbe. »Absolut ikke. Der var ingen diskussioner overhovedet. Det var kun et spørgsmål om at godkende det, som Andy sendte til os. Men vi spiste faktisk en middag sammen forleden. Der snakkede vi dog om alt andet end musik,« fortæller Nick Mason. Har I tilgivet hinanden? »Tilgivelse er nok ikke det rette ord. Det har nemlig ikke handlet om dårlige ting, folk har gjort mod hinanden. Det har først og fremmest bare handlet om reelle kunstneriske forskelle mellem Roger og David. Selv om de i dag formentlig har fundet ud af, at deres samarbejde skabte noget unikt, så vil de stadig hellere arbejde hver for sig. Der er jo desværre ikke nogen love, der kan tvinge gamle bands i at forblive en arbejdende enhed,« siger Nick Mason, der dog også nævner Live 8-koncerten i 2005, hvor Waters og Gilmour stod på scenen sammen for første gang i 24 år. Udgivelsen har I kaldt »Why Pink Floyd?«. Har publikum brug for Pink Floyd i dag? »Det spørgsmål kan man rette mod en hvilken som helst musik. Er musik nødvendig? Og har nogen brug for noget som helst i dag,« spørger Nick Mason en anelse skarp i tonefaldet. Hvem tog initiativet til at gøre dette? »EMI var primus motor i udgivelsen - de truede os med en stor kølle! Men netop nu er der tilfældigvis også en stor interesse for at se tilbage på netop denne musik. Rockhistorien bliver revalueret, samtidig med at EMI mener, at vi er ved at nå til enden af de fysiske musikmediers tid. Det er sandsynligvis sidste gang, at vi vil kunne gøre noget tilsvarende i denne størrelsesorden,« siger Nick Mason. Hvordan er det at lytte til musikken i dag - her tænker jeg især på de første plader? Sætter det minderne i gang? »Jeg må sige, at det ikke har været nær så smertefuldt, som jeg havde frygtet. Vi har altid været meget kritiske over for vores gamle ubrugte materiale, men måske er vi blevet mere overbærende med årene.« Hvordan tror du, at Pink Floyd havde lydt, hvis I havde mødt hinanden i dag? »Hvis bandet var startet i dag, havde det aldrig fået en chance. Vi havde i hvert fald ikke vundet X Factor! Men at få succes med et band har alle dage været mere end et spørgsmål om talent og gode sange. Det er i allerhøjeste grad også et spørgsmål om held og timing,« siger Nick Mason.