Strengemesterens favoritmusik

Violinisten Svend Asmussen, der fylder 99 år i dag, glæder sig over, at en ikke tidligere udsendt kluboptagelse fra Paris i 1985 nu ser dagens lys. Og mange andre kan dele hans glæde.

Den dengang 90-årige Svend Asmussen giver koncert i Glassalen i Tivoli under Copenhagen Jazz Festival 2006. Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Med få undtagelser har violinisten Svend Asmussen, som i dag fylder 99 år, aldrig brudt sig om at lytte til fordums bedrifter. Så det er faktisk lidt af en sensation, at han er blevet virkeligt begejstret for en optagelse, som den franske radio i 1985 forestod på klubben Le Petit Opportun i Paris. Her er Svend Asmussen i selskab med tre lokale musikere, og i modsætning til så godt som alle andre af violinistens indspilninger spiller de involverede musikere sammen uden nogen forberedelse.

Kort sagt: Perfektionisten Svend Asmussen er – dengang som nu – blevet overrasket over at opleve nogle sider af sig selv, som han – til trods for sin kolossale og rigt varierede produktion – dårligt nok har kendt.

Jeg har haft lejlighed til at høre hele optagelsen af koncerten, hvor Asmussen også har æren af at annoncere musikken. Og det er lidt ærgerligt, at et par stykker af hans charmerende franske introduktioner ikke er bibeholdt på den nu foreliggende CD.

Den indeholder 12 numre, absolut vel­udvalgte, om end jeg må indrømme, at jeg ved første gennemlytning fandt violinlyden en kende for skinger og repertoiret lidt udpint samt blev distraheret af Svend Asmussens svaghed for – med sin strenge-kvidren – at kommentere de øvriges solospil. Snart forekom disse indvendinger dog at være rene bagateller. For det er jo stor jazzkunst. Ja, der har ganske enkelt ikke været andre i jazzhistorien, der har kunnet spille en violin så brillant som Svend Asmussen. Og her er han tilmed i topform.

Tibage til 1928

Pladen begynder med en frisk version af »Singin’ In The Rain«, som Svend Asmussen spillede allerede som 12-årig i 1928 ved en havnefest i Hornbæk. Interessant nok blev melodien først publiceret i 1929, men den hævdes at have cirkuleret i et par år inden, hvorved et nodesæt kunne lande i Hornbæk.

De tre franske musikere, pianisten Georges Arvanitas, bassisten Patrice Caratini (på CDen fejlagtigt angivet som Patrice Solas) og trommeslageren Charles Saudrais, udgør et glimrende hold, hvor pianisten markerer sig som en mildt sagt mesterlig musiker.

Albummet byder på et nuanceret og ganske »asmussensk« repertoire, hvor violinisten med stor virtuositet og veloplagthed bevæger sig omkring på strengene. Over­vejende gynger det solidt af sted, men det bliver også til meget smukt og lyrisk balladespil i Chopins præludium i c-mol og i den vemodige »Just A Gigolo« samt – ganske specielt – i George Gershwins »Embraceable You«, som Svend Asmussen fremfører i sit eget unikke arrangement for soloviolin.

Men det er dog i de regulært-swingende numre, man som lytter virkeligt får sig en flyvetur. Her kan fremhæves Harry Warrens »There Will Never Be Another You« og – ikke mindst – Sonny Rollins’ »Pent-Up Blues«, der blandt andet byder på et helt fantastisk »chase« mellem violin og klaver.

Albummet bliver – ikke overraskende – afrundet med Svend Asmussens kendingsmelodi, »June Night«, som ved denne lejlighed ikke ejer den uskyldens elegance, som findes i violinistens indspilning fra 1940. Til gengæld får den hårdtprøvede juninat lige en vinkling, som de færreste nok havde set komme.

Hvem: Svend Asmussen

Hvad: »Embraceable«. Storyville Records

Lyt til hele albummet på Spotify: