Jeg kunne egentlig godt forestille mig en parallelverden, hvor The Great Dictators var et af Danmarks store, seriøse rockbands. Gruppen har i løbet af de seneste to et halvt år udgivet pladerne »Liars« og »Killers« og afslutter nu trilogien med »Women«. I løbet af den tid er de blevet reduceret fra en septet til trio, uden dog at give køb på hverken deres ambitioner eller sans for tålmodigt udfoldet mørkerock.

På »Women« er der dog skåret lidt mere ind til benet: Ud med alle de akustiske strengeinstrumenter og ind med elektriske - somme tider herligt støjende - guitarer og diskrete synthesizere. På »Hands« rejser gruppen f.eks. langsomt en Mogwai-lignende støjmur, mens frontmand Dragut Lugalzagosi synger malmfuldt om mutilerede kroppe. Indre tilstande udtrykkes gennem biologiske metaforer. Kød og blod er ledende motiver.

Det hele er flot arrangeret og gennemarbejdet, og var det udkommet for ti år siden, havde verden taget imod det med kyshånd. Nogle gange er timing alt.

Hvem: The Great Dictators
Hvad: »Women«, Royal Toad Records