Stigers i topform

Koncert: Curtis Stigers med trioDen amerikanske sanger og saxofonist Curtis Stigers byder i Copenhagen Jazz House på en retrospektiv udstilling af værker fra sin pop- og sin jazzperiode. Og alt fremstår dugfrisk.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

»That's All Right«. Sådan! Koncerten er i gang, og den gamle blues-klassiker, som også salig Elvis tog under kærlig behandling, kommer råswingende ud over rampen. En kunstner med charmerende fremtoning og tilsvarende stemmeføring og fedt saxofonspil har indtaget scenen.

Engang lå hans ballade »I Wonder Why« solidt placeret på alverdens hitlister, og han havde status af popidol. I dag beskæftiger han sig med sin oprindelige kærlighed, jazzen. Det har han det rigtigt godt med, og det samme har vi andre. Her er en mand, der ikke bare kan sin kunst, men også kunsten at formidle sin kunst.

Curtis Stigers er på hjemmebane. Det er han sikkert mange steder, men udsigten til fire aftener i Copenhagen Jazz House - med fuldt hus - giver ham tydeligvis lige det ekstra kick og den ekstra lyst til at improvisere - både som musiker og som entertainer.

Aftenens repertoire er dybest set en retrospektiv udstilling af værker fra såvel kunstnerens pop- som jazzperiode, men der er intet rutinepræget over forestillingen. Alt fremstår dugfrisk. Curtis Stigers' på én gang informative og underfundige kommentarer sætter sangene i perspektiv. Det samme gør hans lejlighedsvise spil på tenorsaxofon. Og med de faste sekundanter, pianisten Matthew Fries, bassisten Phil Palombi og trommeslageren Keith Hall, kører showet - totalt befriet for slinger i valsen.

Til de udfarende og regulært-swingende numre hører Lennon-McCartneys »I Feel Fine«, Willie Dixons »My Babe« og Walter Donaldsons »You're Driving Me Crazy« samt Charlie Parkers »Billie's Bounce« med forrygende scat-sang, inklusive en vildt ekspanderende bas-solo-imitation.

Ikke desto mindre er det balladerne, der for alvor bider sig fast. Curtis Stigers' egen »Columbus Avenue« er bare uafrystelig romantisk, og dertil kommer et par småskæve og småfilosofiske værker, Randy Newmans »I Think It's Going To Rain Today« og ikke mindst Dave Frishbergs »Sweet Kentucky Ham On Your Mind«. Musikkunst i renkultur.

Redaktionen kan forkorte i indlæg. Din mening kan blive bragt både i avisen og på www.berlingske.dk.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidendes Netredaktion