Queens of the Stone Age
»Villains«
★★★★☆☆
Matador Records/Playground
Josh Homme, frontmand i Queens of the Stone Age, har forud for udgivelsen af kvintettens nye album, »Villains«, afsløret, at udspillet delvist er farvet af hans kærlighed til dans, og at det blandt andet er inspireret af Mark Ronson og Bruno Mars’ rumperystende megahit »Uptown Funk«.
»Dronningerne« har tilmed allieret sig med netop den engelske hitsmed Ronson, som har siddet i producersædet. Chok! Den så man ikke komme. Det er ikke lige i rollen som hoftevrikkende dansemus, man umiddelbart ser den firskårne hårdrocker Homme for sig. Men skinnet bedrager. Eller delvist, i hvert fald.
På »Villains« har amerikanerne fundet danseskoene frem og flirter med discobeats og et mere dansabelt udtryk. Her lyder Homme og kompagni generelt mere af 1970ernes new wave og glam end af den tunge stoner- og ørkenrock, som i sin tid var fundamentet for bandets lyd.
Men samtidig klinger musikken umiskendeligt af Queens of the Stone Age. Ronson har lykkeligvis ikke dræbt gruppens boogierockede bid og skæve charme. Han har snarere accentueret en undertrykt side af deres musikalitet. Her er således ikke tale om et radikalt stilskifte, men mere om en spæd afsøgning af et nyt mulighedsrum.
Sidste års samarbejde mellem Homme og Iggy Pop har smittet af, og det lyder, som om gruppen har en god fest kørende. Åbningstreenigheden med den stramme og groovy »Feet Don’t Fail Me«, den herligt frække »The Way You Used To Do« og den olmt sammenbidte »Domesticated Animals« strutter af et potent og smittende overskud. Albummet rundes ligeledes stærkt af med den rifftromlende tungrocker »The Evil Has Landed« og den hypnotiske vuggevise »Villains of Circumstance«.
Akilleshælen er pladens midterparti, hvor en række svagere sange sætter festen på standby. Her står »Fortress« og »Hideaway« som anonyme ballader, der lukker sig hermetisk om sig selv uden nogensinde at blive rigtig fængslende, mens »Head Like a Haunted House« er bandet på punket rockabilly-automatpilot og den elektronisk sitrende »Un-reborn Again« lyder som et fejlslagent forsøg på at ekkoe Bowies Berlin-periode.
Disse skønhedsfejl ændrer dog ikke på det overordnede indtryk af, at »Villains« er en ganske varmblodet og veltunet skive, der står som bandets skarpeste i mere end et årti.
Lyt til albummet her:
