Staffageræs

Koncert. Pink Amerikanske Pink må i fremtiden finde ud af, om hun vil være rigtig kunstner eller bare endnu en popstarlet klædt i lånte fjer.

Pink lod sig rive med af det staffageræs, der omgiver koncerter med musiknavne, der appellerer til de helt unge. Foto: Mogens Flindt<br> Fold sammen
Læs mere

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Mens naboens glansbillede Britney Spears har helliget sig familielivet med to børn, og Christina Aquilera er sprunget ud som moden diva med ægteskab og en helt ny sangkarriere, er tredjehjulet Pink blevet ved sin læst. Pink gør stadig det, hun er bedst til, nemlig at underholde og småprovokere med sine tilforladelige poprocksange.

Hitlisten fra den nu 27-årige amerikaner er efterhånden til at få øje på: »Get The Party Started«, »Don't Let Me Get Me«, »Trouble«, »Stupid Girls« etc. Dem fik vi alle sammen onsdag aften et halvtomt Forum. Og selv om lyden i salen var horribel (det bemærkede også hovedpersonen), var det umuligt at overhøre sangenes kvaliteter, som det de nu engang er nemlig effektive partybaskere.

Det ekstremt unge publikum, som næppe får lov til at være oppe så længe på en normal onsdag aften, tog imod med øredøvende bifald og hysteri. De kendte hver en strofe, og ingen kunne være i tvivl om, at Pink ramte præcis samme sted, som f.eks. en Madonna ramte sit dengang purunge publikum i firserne.

Pink kan synge, hun er medforfatter på de fleste af sangene. Og i Forum havde hun et fuldt rockband bag sig. De spillede ikke synderligt personligt, men de leverede et tilforladeligt lydtapet. Hvorfor det forekom komplet åndssvagt, at Pink lod sig rive med af det staffageræs, der konsekvent omgiver koncerter med musiknavne, som appellerer til nutidens helt unge.

Det var således umuligt at holde styr på sangerindens talrige kostumeskift, der viste hende i alt fra divakjole til bikini. Hvert tøjskift blev ledsaget af abrupte pauser, som umuliggjorde et naturligt flow i koncerten. Det eneste, Pink fik ud af det, var, at hun sendte et utvetydigt budskab om, at sangene var af så dårlig kvalitet (det var mindst de ti af dem så godt nok også), at de krævede indpakninger.

I år har hun taget strøm på Paris Hilton og kloner, rettet verbale sangskyts mod George W. Bush og krigen i Irak. Hvordan man skal kunne tage det alvorligt i en kontekst, som skriger langt væk af teenybob og lånte fjer?

Var der nogen, der kaldte på en spindoktor eller en fokusgruppe?

Redaktionen kan forkorte i indlæg. Din mening kan blive bragt både i avisen og på www.berlingske.dk.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidendes Netredaktion