Stærke kvindestemmer fra øst

Et grundelement i den proces, der forvandler tonerækker til stor oplevelse, er overraskelsen. Selv om det vel er sådan, at jo mere man hører, desto vanskeligere er det at blive rigtigt overrasket. Men når det så sker, er det sjældent i form af store revolutioner. Snarere via fine nuancer i kunstnerisk personlighed.

I jazzens verden er det interessant nok ikke længere så meget kunstnere fra genrens oprindelige fædreland, der kommer med de friske pust.

Den slags synes i vidt omfang overladt til europæere, og i Tyskland er der et par pladeselskaber, der virkeligt formår at samle trådene, både ved loyalitet over for etablerede kunstnere og ved at fokusere på nye talenter. I dette tilfælde et par østeuropæiske kvindelige vokalister.

Således præsenterer ACT Music den 32-årige polske sangerinde Natalia Mateo, som er opvokset i Østrig og bosat i Tyskland.

Hun er barn af sin tid, har antennerne ude og er langtfra upåvirket af amerikansk jazz og rock, og dertil har hun fundet fremragende tyske ledsagere, herunder trompetisten Gregor Lener, pianisten Simon Grote og guitaristen Dany Ahmad.

Hvad angår repertoiret, er Natalia Mateo ganske alsidig, og hun lægger fint ud med Michel Legrands »The Windmills of Your Mind«, hvor sangerinden naturligt fanger melodiens melankoli og gør den til sin egen.

Og er man lidt fordomsfuld og forbinder begrebet polsk med noget dystert og mørkt, ja, så lever Natalia Mateo ganske godt op til fordommene. I hvert fald lister hun en pæn portion afmagt ind i Lou Reeds »Take a Walk On the Wild Side«, ligesom hun står for en voldsomt dramatisk udgave af »I Put a Spell on You«.

Kort sagt, Natalia Mateo er dame for at tilføre hårdtprøvede værker sin egen identitet, og dertil kommer der for alvor magi i luften, når hun formidler den polske folkesang »Trudno«.

Og det, at man ikke forstår et ord af, hvad der bliver sunget, er faktisk ingen hindring for en god oplevelse. Tværtimod.

Indhentet af sine rødder

Det får man i rigt mål bekræftet af den 34-årige albanske sangerinde Elina Duni, der er ude med sit andet album for det prominente selskab ECM Records. Hun har siden tiårsalderen været bosat i Schweiz, og herfra er det tre stærke musikere, pianisten Colin Vallon, bassisten Patrice Moret og trommeslageren Norbert Pfammatter, der sørger for den finest tænkelige ledsagelse.

Elina Duni, som har studeret både klassisk musik og jazz, blev for en halv snes år siden indhentet af sine rødder, ja, mere konkret af albansk folkemusik og lysten til at formidle samme.

Hendes repertoire består da også primært af traditionelle sange fra Albanien og det nærliggende Balkan-område, og som hos Natalia Mateo er der en god portion melankoli over foretagendet. Sangene, der omhandler kærlighed og adskillelse og heraf følgende glæde og smerte, bliver forvandlet til jazz af yderst originalt tilsnit baseret på fornemme instrumentale ekskursioner og ikke mindst en fascinerende smuk stemme.