Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den gode gamle LP er vendt voldsomt tilbage, og for første gang i 30 år trykkes der vinylplader i Danmark. Det sker hos Nordsø Records, hvis første værk er et album med to saxofonister, danske Benjamin Koppel og amerikanske Joe Lovano. Sammen er de optaget på Betty Nansen Teatret i sommeren 2015, og begge spiller de på den saxofontype, som Koppel har fået konstrueret, og som hedder mezzosopransaxofon eller – som her – mezzo saxophone.
De to musikere, der får fremragende amerikansk support ved pianisten Kenny Werner, bassisten Scott Colley og trommeslageren Johnathan Blake, lægger sig i klang og formuleringer temmelig tæt på hinanden. Omslaget angiver ikke, hvem der spiller hvor og hvornår, så selv om jeg bilder mig ind, at jeg gætter rigtigt, er det da lidt ærgerligt, at der ikke er en facitliste.
Nå, men musikken er da både original og energiladet, og der lægges godt ud med Lovanos fremadstræbende »Boss Town« og Koppels melankolske »The Unanswered Question«. Værd at nævne er også Kenny Werners sært-statiske »Go There and Roam« samt Koppels »Fugue«, der – som titlen antyder– bevæger sig af sted i et klassisk barok-landskab. Det er aldeles fornemt.
Fra et vinyl-come-back-synspunkt er førsteudgivelsen fra selskabet Unity Rec dog en kende mere interessant. Den er optaget analogt, det vil sige, at al musikken er indspillet og mixet på spolebånd, og dertil skal LPen afspilles på 45 omdrejninger. Ja, der er mildt sagt kælet for produktet.
At det er værd at lægge ører til, skyldes selvfølgelig også musikken, der formidles af to af dansk jazz’ unge kometer, altsaxofonisten Oilly Wallace og guitaristen Johannes Wamberg. De byder på seks velvalgte, lyriske melodier fra den store jazzsangbog.
Måske burde de med deres alder spille lidt mere nutidigt og aggressivt, men i kraft af deres imponerende håndelag er musikken bare aldeles tidløst. Tydeligvis nyder de den jazzmusikalske tradition og kreativitet samt hinandens selskab, hvilket betyder sublim kammerjazz – i sublim teknisk kvalitet.