Springsteen udgiver fire tiloversblevne numre

Bruce Springsteen havde skønhed i overskud tidligere på året, og de er røget på EPen »American Beauty«. Men der er langt fra tale om en sekundavare.

Bruce Springsteen: "American Beauty" Fold sammen
Læs mere

Da Bruce Springsteen tidligere i år udgav albummet »High Hopes« var der et par numre, der ikke fandt vej til den endelige udgivelse. Fire af dem er nu blevet udsendt på EPen »American Beauty« – først og fremmest på vinyl i forbindelse med Record Store Day, men nu naturligvis også i digital form – man udelukker ikke nogen i Springsteen A/S.

Men der er ikke på nogen måde tale om en sekundavare fra Springsteen. Faktisk forstår man ikke helt, hvorfor netop disse fire numre er blevet fravalgt til »High Hopes«, for de indeholder en for en så meget kvalitet, at de til enhver tid ville kunne glide ind i mandens bagkatalog.

Der er tale om to afdæmpede og to mere uptempo-rocknumre, der alle må kategoriseres under Springsteen-classic. Lidt ødelagt kærlighed, lidt politisering, masser af guitar og Bruce Spring­steens velkendte causeren over livet i randområderne langs den uendelige amerikanske highway.

Absolut stærkest står for mig den hæsblæsende »Hurry Up Sundown«, der må være noget af det nærmeste Springsteen nogen sinde er kommet støjrocken, og vokalen lyder i refrænet – uden sammenligning i øvrigt – nærmest som Frank Black fra The Pixies på en god dag.

Hvis man synes, at det er en smule for langt ude, så er man i helt trygge hænder, når Springsteen rocker sig gennem de høje vokaler i titelnummeret »American Beauty« eller country-crooner sig igennem »Hey Blue Eyes« akkompagneret på smukkeste vis af Patti Scialfa. Trods titlen en meget mørk sang om USAs involvering i Irak-krigen og ikke mindst hændelserne i Abu Graib-fængslet.

Måske en smule ude af trit med tiden, men Springsteen er ikke typen, der bare sådan lige glemmer og helmer ikke i sit evige projekt med at huske sine landsmænd på Bush-æraens fortrædeligheder.

Scialfa er også inde over »Mary Mary«, der ikke indeholder førnævntes tunge politiske symbolik, men alligevel nok af kærlighedens smerte til at fylde kaffekoppen på den lokale diner i Charles­town helt op til randen. Som så ofte før i Spring­steens tilfælde spildes der lidt ud over kanten hist og her, men kvaliteten på dette musikalske appendix kan der ikke indvendes noget imod.

Hvem: Bruce Springsteen.

Hvad: »American Beauty« EP. Sony Music.