Soul-genrens Mr. Nice Guy tager chancer igen

Amerikanske John Legend lyder trodsig og eksperimenterende på sit nye album »Darkness and Light«, og det klæder i den grad sangeren, der i 2013 hittede med den pladdersentimentale »All of Me«.

2016 har været rig på album, der sammensmelter personlige og politiske udtryk. Sådan nogle fik vi megapopstjerner som Beyoncé til smalle rockbands som Drive-By Truckers. I begyndelsen af John Legends sjette album »Darkness and Light« får den amerikanske soulsanger én til at tro, at han også satser på et personligt og politisk gødet udspil.

Legend lyder trodsig på den gospel-influerede åbenbaring »I Know Better«, hvor han synger om den (kommercielle?) føjelighed han er færdig med. På den funky »Penthouse Floor« gransker sangeren det luksusliv han (og vi andre) opfordres til at hige efter. Nok er Legend nået til tops og lever godt, men sangeren og den veloplagte gæstevokalist Chance the Rapper stikker begge ud i et værelse fyldt med hvide pinger.

Men derefter fuser samfundskritiske ånd ud af »Darkness and Light«. Heldigvis har Legend allieret sig med blandt andre produceren Blake Mills, der ledte Alabama Shakes’ soul-rock i en mere vovet retning på deres album fra sidste år.

Mills og de andre makkere skubber sangeren ud i overraskende udtryk. Der er no more Mr. Nice Soul Singer på »What You Do To Me«, hvor Legend bander, mens den tunge bas marcherer og gyser-synths’ene hvisler ildevarslende. I helt andet hjørne er »Right By You (For Luna)«, der, takket være saxofonisten Kamasi Washingtons vemodige piben og Legends egne ængstelige spørgsmål til sin datter, er noget så sjældent som en gribende, jazzet baby-hyldest.

Legend forbinder ikke det personlige og politiske ligeså sømløst som f.eks. Beyoncé, Solange eller Blood Orange, men sangeren har alligevel begået sit mest vellykkede album i et årti.