Sort og hvid. En kontrast eller to sider af samme sag? I dette tilfælde er vi tilbage i 1962, hvor diskrimination og borgerrettigheder i USA for alvor kom på dagsordenen, ikke mindst med præsident John F. Kennedy som et personificeret håb for en ny verdensorden. Der var også farver på de musikalske fronter, hvor blues og gospel var sort musik, og country & western var hvid musik.
Derfor vakte det opsigt, da den blinde, sorte sanger og pianist Ray Charles, som var berømt for at få jazz, blues og gospel til at gå op i en højere enhed, kaldet soul, kastede sig over countrymusikken.
Men genren hørte til hans barnelærdom, og enkeltheden og ærligheden fascinerede ham. Det blev da også til et par mildt sagt fremragende LPer, hvor veletablerede countrysange blev opdateret og farvelagt med flotte orkestre og kor – og ikke mindst af Ray Charles’ magiske stemme. Og denne musikalske milepæl, som kunne nydes for 50 år siden, og som utvivlsomt kan nydes om 50 år, kan også nydes lige her og nu, hvor de to LPer er genudsendt på en CD.
På sin vis er der tale om en blandet landhandel, men det er der alligevel slet ikke, da det hele befinder sig i samme univers: Ray Charles’ univers.
Righoldig oplevelse
Musikken kan være rå og hårdtswingende som i Hank Williams’ »Hey Good Lookin’« eller drivende sentimental som i samme herres »You Win Again« eller Don Gibsons »I Can’t Stop Loving You«, der skulle blive et verdenshit for Ray Charles. Ja, det er bare en righoldig oplevelse, denne »klassiske« sort-hvid-fusion, og spørgsmålet er, om der er nogen, der tager bolden op?
Og jo. Det gør den nu 39-årige hvide amerikanske sangerinde Madeleine Peyroux. Hun er ikke verdens mest karismatiske scenekunster, men hun kan et eller andet i et pladestudie. Hun har en umiddelbarhed, en ærlighed, en skrøbelighed og en frasering, der leder tankerne hen på salig Billie Holiday, og hendes nyudsendte country/jazz-fusions-album er på sin vis en hyldest til Ray Charles – om end også hendes helt egen sag.
Madeleine Peyroux har hentet sange fra ovennævnte milepæl, heriblandt »Take These Chains From My Heart«, »Bye Bye Love« og »I Can’t Stop Loving You«, men hun har også hentet værker hos nyere sangskrivere som Randy Newman, Leonard Cohen og Warren Zevon.
Og i sine fortolkninger bevæger hun sig af sted på en solidtgyngende, nærmest sigøjnerjazzagtig, rytme, eller hun lander i et statisk simrende landskab, sådan som det i sker – på ganske fascinerende vis – i John Hartford-klassikeren »Gentle On My Mind«.
Den instrumentale ledsagelse og arrangementerne står fornemt, og de store sort-hvide amerikanske musiktraditioner får sig en original opdatering – helt i Ray Charles’ ånd – og Madeleine Peyroux’ univers.
Seks af seks stjerner
Hvem: Ray Charles
Hvad: »Modern Sounds In Country And Western Music Vols. 1 & 2«. Concord/ Hoodoo/Jazzcup
Fem af seks stjerner
Hvem: Madeleine Peyroux
Hvad: »The Blue Room«. EmArcy/Universal
