DR Koncerthusets store sal badet i rødt og blåt.
En solist på klarinet i aktion med maske a la fuglefod for ansigtet.
Stemningsfulde melodier fra både scenen og samtlige balkoner – som om alt bliver levende om ens ører.
Martin Fröst er 43 år og verdens ottende vidunder på klarinet. Ingen over og næsten ingen ved siden af den blonde svensker med drømmerblikket.
Han har brugt sit instrument til mere end nogen andre. Han har gjort klassisk musik til forfinet teater og omvendt givet musikteatret et løft i retning af det virtuose.
Og når han leverer et to timer langt show som dét i koncerthuset lørdag aften, så ja: Han er den indlysende modtager af Léonie Sonnings Musikpris på hæderen og de 600.000 kr. En af de yngste modtagere nogensinde. Og den første på klarinet.
Godt begyndt er ...
Aftenens bedste minutter er på en måde den lille optakt ude i foyeren. Martin Fröst står med en håndfuld musikere og giver smagsprøver på sin utrolige bredde:
Den tyste åbning med musik af danske Bent Sørensen åbner alles ører og stemmer alles sind.
Stilheden forvandler sig på magisk vis til rytmer af jødisk klezmer med dens blanding af glæde og sorg.
Og rytmen forvandler sig igen til et egentligt værk i form af Brahms’ ungarske dans nummer ét i elegant bearbejdelse.
Fröst spiller det hele med enestående nemme for nuet: Sjælfuldt i de langsomme øjeblikke og vanvittigt virtuos i de hurtige.
Vidunderligt! Simpelthen mageløst! Han favner det hele og behersker det meste.
Magien forlænges ind i koncertsalen med Mozarts gyldne koncert for soloklarinet og orkester fra 1791.
Fröst er som altid lydefri i det stykke og gennemført original. Selv en Mozarts marmorverden kommunikeres ud til alle og udløser det første af fire stående ovationer.
Han underspiller de store melodier og giver de små indfald desto mere plads: En ny forsiring hér, en overraskende pause dér. Hele det fantastiske fokus på øjeblikkets magi tager pusten fra én.
For ikke at glemme det tidløse i hans spil: Man tænker ikke et sekund på dét med gammel stil eller ny stil. Han spiller Mozart på sin egen måde og støttes formfuldendt af DR SymfoniOrkestret under Thomas Søndergårds diskrete ledelse.
Det danske bidrag
Videre med Bent Sørensens kun to år gamle »Serenidad«. På sin vis aftenens mest moderne og omsluttende værk.
Skjulte stemmer nynner så sælsomt fra scenen, syv andre klarinettister spiller stemningsfuldt fra strategiske steder på alle balkoner. Hele tiden med denne gribende blanding af avantgarde og dur og mol, som kun en Sørensen kan gøre det.
Og videre igen med svenske Anders Hillborgs legesyge klarinetkoncert. Det er hér, solisten vender sin klarinet som en tværfløjte eller drejer den som en violin. Det er hér, han sætter maske for ansigtet og danser adræt a la Michael Jacksons moonwalking.
Ualmindelig godt hjulpet af et par unge kolleger med de samme talenter. Tænk om afdøde Karlheinz Stockhausen havde haft dem i stald. Hvad var det ikke blevet til!
Solisten bruger Hillborgs værk som lidt af et signaturværk og har optrådt med det i DR Koncerthuset før. Det ligger på en vis måde i kernen af hans kunst. Både på godt og lidt mindre godt.
Lidt løs i længden
For en aften med Fröst kan godt blive lidt løs i længden. Den svenske klarinettist er et apollinsk luftvæsen i lag med det mest flyvske af alle instrumenter.
Man savner næsten en blævrende Acker Bilk eller en jordbunden Niels Thomsen i svage stunder. Eller måske en solid Benny Goodman – hvis indspilning af Mozarts klarinetkoncert for øvrigt står sig endnu i dag.
Man tager sig måske ligefrem i at finde lysshowet for letkøbt, dansetrinene for fattigfine, hele den teatralske side for barnlig.
Så de små kald fra jorden føles som den rene velsignelse.
Det være sig Esben Tanges flotte diktion og perfekt turnerede motivering af prisen. Eller for den sags skyld modtagerens lille tale bagefter.
Svenskerens ydmyge tak på sit lands himmelsk smukke sprog står i den forstand som aftenens mest medrivende musikoplevelse. Ganske ironisk og en smule overdrevet. Men også lidt sandt.
Martin Fröst er hverken åndsfyrste eller spillemand. Han er kort og godt virtuos med flair for det visuelle og en eventyrlyst af den anden verden.
Og ingen fremtidig modtager kan være så generøs med takketoner. Tillykke!
Hvem: Martin Fröst, syv unge klarinetkolleger, diverse gæstestrygere samt DR SymfoniOrkestret under Thomas Søndergård.
Hvad: Musik af Bent Sørensen, Göran Fröst, Brahms, Mozart og Hillborg.
Hvor: DR Koncerthuset, lørdag. Vises i DR K på lørdag kl. 20.
