Sonic Youth-par skilles efter 27 år

Rock-ægteparret Thurston Moore og Kim Gordon, der udgør grundstammen i Sonic Youth, skal skilles.

Den amerikanske gruppe Sonic Youth på Arenascenen, Roskilde Festival 2005. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Juul Pedersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fremtiden tegner usikker for det amerikanske støjrock-band Sonic Youth.

Gruppens to frontfigurer og stiftere, ægteparret Kim Gordon og Thurston Moore, er blevet separeret efter 27 års ægteskab, oplyser bandets pladeselskab.

Sonic Youth, der udgav deres 16. plade "Eternal" i 2009, vil gennemføre en sydamerikansk turné som planlagt i november.

- Planer, der rækker ud over det, er usikre. Parret har bedt om, at deres privatliv respekteres, og ønsker ikke at give flere kommentarer, lyder det i en udtalelse fra pladeselskabet Beggars Group, der ejer Sonic Youth-pladeselskabet Matador.

Bandet blev dannet i 1980 af Thurston Moore, der er guitarist og sanger i bandet, sammen med Kim Gordon på bas og sang samt Lee Ranaldo på guitar. Siden kom også trommeslager Steve Shelley til.

Den 58-årige Thurston Moore og 53-årige Kim Gordon har en 17-årig datter, Coco, som synger i bandet Big Nils. Familien bor i Northampton, Massachusetts.

Sonic Youth har flere gange spillet i Danmark, senest på Roskilde Festival i 2005.

/ritzau/Reuters