Solsløvt fritidsband

The Late Fitzcarraldos kalder de sig og giver med albumdebuten ny mening til begrebet »fritidsband«. Det kan man nemlig tage helt bogstaveligt her, hvor numrene i dén grad lyder af søndage i solen og ferie. Der er således en varmesløv vibe over omgangen med caribisk rytmik, følsom flerstemmighed og simple trommemønstre. Det skiftevis duver og stener, og det er et stykke hen ad vejen en fornøjelse, men kedsomheden melder sig desværre også undervejs i selskabet med de let udflydende sange og den lovlig insisterende brug af rytmeboks. Og det, der begyndte som ren afslapning, ender i rastløshed. Som en halvgod ferie.