Selv om jazzfestivalen allerede var ved at tage form med diverse aktiviteter rundt omkring i byen, så tiltrak den officielle åbning fredag eftermiddag på Frue Plads en bred skare af jazzlyttere og andet godtfolk i alle aldre. Og vejret var nøjagtigt sådan, som det bør være på en vellykket festival.
Som mange vil vide, er årets Copenhagen Jazz Festival nummer 30 i rækken, hvilket festivalformand Anders Laursen da også kunne spinde en ende over, både ved at reklamere lidt for den glimrende, nyudsendte festivalbog »By af Jazz« samt trække diverse jazzhistoriske linjer fra Louis Armstrongs første besøg i København i begyndelsen af 1930erne og frem til vore dages mangfoldige jazzaktiviteter. Scenen blev så overladt til entertaineren og jazzelskeren Master Fatman, der i vanlig veloplagt stil fik det talstærke publikum med på en form for gymnastiske øvelser, inklusive lidt niv og nus til sidemanden, hvilket alt sammen skulle markere, at jazzen både handler om fordybelse og om at mærke omverdenen.
Det havde man så efterfølgnede en god chance for at efterprøve, da et 17-mands orkester fra Recife i det nordlige Brasilien, Spokfrevo Orquestra, bemægtigede sig scenen. Her gik big band-jazz og karnevalsmusik op i en højere og heftig enhed, med hidsigt pulserede rytmer og alskens virtuose udladninger fra diverse blæsere, herunder en aldeles forrygende duet/duel fra orkestrets to altsaxofonister.
Kort sagt – festivalen blev blæst i gang på værdig vis, som en flot ouverture til ti dages overflødighedshorn af jazzmusikalske traditioner og nyskabelser.
Dagens pris
Ja, ret beset så var en af festivalens gode traditioner allerede blevet afviklet. Det har nemlig været kutyme siden 1990, at der på jazzfestivalens førstedag kl. 14 i Ny Adelgade bliver uddelt en af jazzmiljøets prestigefyldte hædersgaver, nemlig Palæ Bars Jazzpris på 25.000 kroner.
Som altid indtog et vægtigt udbud af etablerede jazzentusiaster såvel bar som fortov og kørebane, og så var der alligevel et bemærkelsesværdigt brud på traditionen. For første gang i prisens 19-årige historie var prismodtageren nemlig ikke til stede. Årsagen var, at han – og det drejede sig om bassisten Jesper Lundgaard – var på Europaturné med den amerikanske saxofonist Phil Woods, og at han helt nøjagtigt befandt sig på Madeira.
Men gode ord blev ham dog til del, og via en telefonforbindelse formåede den prisværdige prisvinder at takke for æren. Herefter spillede hans faste trio – med saxofonisten Hans Ulrik og guitaristen Niclas Knudsen samt med bassisten Mads Vinding som substitut for den bortrejste kapelmester, og den velswingende kammerjazz bidrog til den gode stemning, så ingen var i tvivl om, at jazzfestivalen var godt i gang.
