Sofahygge med Pade og svin

Koncert: Bjørn Svin og Else Marie PadeSmåkager på bordet og stenet stemning, da Københavns nye elektroniske festival Strøm blev åbnet af technotroldmanden Bjørn Svin og dansk elektronisk musiks grand old lady, 82-årige Else Marie Pade.

Bjørn Svin får en krammer af den 82-årige elektro-pioner Else Marie Pade på Vesterbro til festivallen STRØM. Foto og montage: Kristian Sæderup Fold sammen
Læs mere

Indtil nu har det været lidt halvslattent med danske festivaler for elektronisk musik. De har gennem årene båret navne som Radar, Recession, Public Service og Camp Electric, og på trods af gode intentioner har ingen af dem formået at overleve (det er sidste år med Public Service), Men nu kan det være, at der er håb for fremtiden. Strøm fremstår i hvert fald som det hidtil mest holdbare bud på en ny, københavnsk elektronikfestival rig på svirp, substans og professionalisme. Paradoksalt nok får vi Strøm på et tidspunkt, hvor den elektroniske musik ikke længere har status af populærkulturel fortrop det elektroniske utopia, der blev varslet i 1990erne, indfandt sig ligesom aldrig rigtigt men i stedet har fortrukket til sin egen enklave. Men sådan er det åbenbart: Når de vilde bliver gamle, får de også tjek på tingene og formår f.eks. at værne om deres ungdoms musik med en velsmurt festival.

Dialog
Eller hvordan? Festivalåbningen på det højpandede Vesterbro-spillested LAB tirsdag aften var i hvert fald en lidt småstenet affære. Aftenens hovednummer var en slags dialog mellem dansk elektronisk musiks genetablerede grand old lady, 82-årige Else Marie Pade, og den ikke længere helt pivunge technotroldmand Bjørn Svin. Siddende i en lille sofa bag et bord med elektronisk udstyr, småkager og en blomsterbuket underholdt de aftenens 100 nysgerrige og andægtigt lyttende publikummer med afspilninger af Pades elektroniske kompositioner fra 1950erne og Svins fortolkninger af dem. Fra Pades katalog fik det sveddryppende minispillested glæden af »Lys og Lyd« og en sats fra hendes udgave af Goethes »Faust«. Man får næsegrus respekt for damen, når man lytter til hendes koncentrerede, aluminiumsagtige klange, der glider gådefuldt over i hinanden og man bliver fan af Bjørn Svin, når han bagefter præsenterer sine potente nyfortolkninger, der gør alt for at proppe Pades univers med komplekse rytmer. Selv siddende på knæ på gulvet og med ryggen til er den mand en født entertainer, med sine grundfunky beats og en rygsøjle, der danser som en fjeder. Dog var både de tos snak og musik alt, alt for lav det var sommer på Vesterbro, og vi kunne godt have skruet lidt op for en duo, der er værd at fejre.

Mellem numrene blev seancen en smule sludrevorn og lang, hvilket Else Marie Pade vist opfattede og bad Bjørn Svin om at spille noget af sit eget materiale: »Du må kunne noget udenad«, sagde hun med sit lunefulde glimt i øjet. Og det kunne han: »En orgelsymfoni med gang i« kaldte han selv sit afsluttende nummer, der var så teknisk virtuost, melodiøst og knitrende sjælfuldt, at stearinlysene blafrede. Selve Strøm er dog først lige begyndt på sit fine program, og det tegner interessant. Især hvis festivalen skruer lidt op for såvel musik som armbevægelser.