Snørklerier for åbent tæppe

Tre musikere fra jazzens førstedivision på intens musik, som dog stort set forblev oppe på scenen.

Bassisten John Patitucci og trommeslageren Brian Blade fra Children of The Light Trio på scenen på Betty Nansen Teatret. Foto: Michael Bothager Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu kan man jo altid diskutere, hvad man med rimelighed kan have af forventninger til en koncert, idet jazz jo kan være en uregerlig størrelse. På den anden side, når nu så stærke folk som den 48-årige panamanske pianist Danilo Pérez, 54-årige amerikanske bassist John Patitucci og den 43-årige amerikanske trommeslager Brian Blade, ja, en trio, som tilmed er fast ledsagergruppe for den legendariske saxofonist Wayne Shorter, må man vel forvente noget musik, der fænger.

Inden koncerten gav trioen et udmærket interview på scenen, men til gengæld var der ingen annonceringer under koncerten. Så hvad blev der så budt på? Jo, for at sige det, som det er, så er det næsten altid problematisk, når der er mange noder på scenen. I hvert fald burde et så velsammenspillet jazzensemble have et repertoire, som musikerne var så fortrolige med, at de helt ubesværet kunne levere det og udbygge det – for dermed at skabe noget befriende og flyvende her-og-nu-musik.

Med Danilo Pérez’ baggrund var det tilmed nærliggende at forvente en vis portion af medrivende latinamerikansk puls, men sådan skulle det ikke være. I det hele taget forblev begrebet puls ved denne lejlighed en lettere kryptisk størrelse.

Energi og dynamik

Faktisk havde meget af musikken et europæisk tilsnit med reminiscenser af komponister som Mussorgskij og Bartók – plus en god portion atonalitet. Og det dér med puls, jo, der var da masser af energi og dynamik, men et længere stræk med en afslappet og forløsende puls måtte man lede længe efter.

John Patitucci alternerede på el-bas og kontrabas, og flot og velklingende var det da, og der var dialoger mellem Danilo Pérez og Brian Blade, der havde en overrumplende eksplosiv karakter, og alt i alt nød musikerne tydeligvis konstant de indbyrdes udfordringer. Men nede på gulvet var det lidt svært rigtigt at komme med på vognen.

I vidt omgang var man vidne til en suiteagtig, ganske snørklet og mere eller mindre statisk musik, som havde sine gode øjeblikke, når musikerne for en stund så bort fra noderne og bare lod den jazzmusikalske intuition råde. Og retfærdigheds vis skal det siges, at der på et tidspunkt rent faktisk dukkede en 12-takters mol-blues op fra tonedybet, og selv om den blev sløret på forskellig vis, så var den der, og den fik da signaleret lidt afslappet jazz – og lidt forløsning.

Hvem: Children of The Light Trio.

Hvor: Betty Nansen Treatret, søndag aften.