Snøret af eget intellekt

Efterklang har trykket på pauseknappen. Nu debuterer gruppen som Liima – med et album, der er udfordrende og legesygt, men også lidt for følelsesløst.

»Intellektet bliver altid snydt af hjertet«.

Det var én blandt mange af den franske forfatter François de La Rochefoucaulds leveregler, og det er præcis dén, jeg tænker på efter at have lytte til Liimas debutalbum, »ii«. Gruppen er det nye projekt fra Efterklangs medlemmer Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg, der har fundet sammen med den finske percussionist Tatu Rönkkö. Hvis jeg skal prøve at være klar og kontant som Rochefoucauld, så er »ii«s største hæmsko, at det taler for meget til intellektet og for lidt til følelserne.

Dog starter albummet med et par numre, der forener de to størrelser på fin vis. »Your heart’s the reason why I try / to open up the door«, synger Casper Clausen med en dybde og kraft, der får ordene til at fremstå friske. Mod slutningen indtræffer en solo, der sammensmelter Clausens pludrende stemme med en besk keyboardlyd.

»Amerika« er både håbefuld og hård, fuld som den er af metallisk og ranglende percussion og kradsende synths, men også af lindrende vokalharmonier. »The water makes you sick, America / I’m hoping for America«, lyder det i teksten, der vil vække genklang hos enhver, der har hørt om forureningsproblemerne i Flint, Michigan, og mange andre steder.

På »Roger Waters« får man en skæv blanding af dubbede vokaler a la Animal Collective, techno-effekter, der piler og vrider rundt i lydbilledet, og en omskrivning af den legendariske baslinje fra Pink Floyds »Money«.

Men halvvejs igennem begynder »ii« desværre at miste pusten. »Woods« kunne være et effektivt soundtrack til et medrivende thriller-klimaks, men en kort, spartansk klaver- og vokalsektion vedhæftes sløset mod slutningen.

De boblende synths på »513« lyder som en forlænget introseksvens til et nyhedsprogram, men da sangen endelig kommer videre til en kort, afmålt basgang og nogle lyse, opadstigende korvokaler er det too little, too late.

»ii« blev indspillet på tre dage efter en måneds forberedelser. Det høres indimellem lidt for tydeligt i de flakkende sangstrukturer, der udfordrer lytteren, men også savner en melodisk forankring, der giver én lyst til at lytte igen og igen.

Hvem: Liima. Hvad: »ii«, Playground