Smil gennem tårer

To amerikanere lægger arm med mørkets magter og vinder stort i disse dage. DR SymfoniOrkestret og Joshua Weilerstein er et hit sammen!

ARKIV FOTO: DR SymfoniOrkestret i Koncerthuset i DR Byen Fold sammen
Læs mere
Foto: Heine A Pedersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Læg ud med dyster musik og luk med dyster musik - og man har det perfekte program!

Joshua Weilerstein er gæst i DR Koncerthuset for tiden. Den unge dirigent vandt vor egen Malko Konkurrence tilbage i 2009 og har haft vældig succes lige siden.

Amerikanerens livtag med DR SymfoniOrkestret er allerede det femte i rækken. Han er kun blevet bedre for hvert år og kan næsten ikke gøre noget forkert efterhånden. Selv om man var til koncerten i torsdags, kunne man nemt have taget gentagelsen denne lørdag kl. 15 med.

For han gør to af musikkulturen mørkeste værker til de lyseste stunder i lang tid. Til to timers lutren for sjælen. Til to timers lykke.

W.A. Mozarts koncert nummer 20 for klaver og orkester har altid været en af alle tiders bedste. En himmel af melodier, der aldrig rigtig bliver til noget. Et foruroligende værk uden formildende omstændigheder.

Hvis man nogensinde skulle møde Mozart et vist sted, ville man spørge ham om det stykke. Hvorfor efterlignede du barokken lige hér? Hvad ville du med en melodi i mol lige dér?

Men den kan sagtens ødelægges. Skub for stærkt til én eneste tone - og kampen er tabt.

Jonathan Biss ved tangenterne skubber ikke. Solisten med det høje hår overgår faktisk sig selv. Han kaster sig ud med begge ben og former musikken lige så fint med hovedet helt nede ved tangenterne.

De store øjeblikke ligger tæt

Arrangementets store øjeblikke ligger tæt. Han vælger for eksempel Beethovens kadence i åbningssatsen og spiller den dybt og dramatisk. Og han har humor nok til et kort citat af samme Beethovens berømte »Storm«-sonate i finalen!

Ikke én hostede vel under hans ekstranummer af Mozart i torsdags. Et særsyn i husets historie. Folk elsker ham.

Ugens andet værk er Sjostakovitjs symfoni nummer 11 fra den kolde krigs mareridtsdage. På ingen måde et stykke af Mozarts kosmiske format. Faktisk en lang og noget kulørt omgang.

Men også dét virker bare bedre med Weilerstein foran DR SymfoniOrkestret. Han får på én eller anden den lyd, han vil have. Og han får på den måde limet et lidt løst stykke sammen. Tak til de seks herrer oppe ved slagtøjet og hele det ganske gigantiske orkester som helhed.

Udfordringen ved Weilerstein kan være en smule mangel på personlighed. Han er stadig mest i orden, korrekt, perfekt. Kanter virker ikke velkomne endnu.

Men det skal nok komme alt sammen. Det kommer måske endda med næste gang. Så man har forhåbentlig engageret ham allerede?

Hvem: DR SymfoniOrkestret med Joshua Weilerstein og Jonathan Biss.

Hvad: Musik af Mozart og Sjostakovitj.

Hvor: DR Koncerthuset, torsdag. Gentages i dag kl. 15.