Skønne skuer

Klavermusik. Sidste år oplevede den tyske pianist Nils Frahm lidt af et mareridtsscenarie, da han brækkede sin tommelfinger og efterfølgende fik opereret tre skruer ind for at holde den på plads.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Doktorens ordre lød på at holde sig i ro, men midt i smertehelvedet kunne en inspireret Frahm alligevel ikke holde fingrene væk fra klaveret. Og gud ske lov for det. De ni små klaverstykker på »Screws« er ganske enkelt balsam for vintersjælen.

Samtlige numre er skåret af samme afdæmpede melankolske stof; spillet frem med sagte anslag og stor intimitet af Frahm, der er begavet med en stor melodisk sensibilitet og et øre for samme nordiske grundtone, som Jan Johansson i sin tid udødeliggjorde på »Jazz på Svenska«.

Frahm spiller dog ikke jazz. Der er snarere tale om en form for ubesværet klaverpoesi, der sender tankerne i retning af Philip Glass’ solostykker for klaver. Dog i en mere koncis variant, der kryber dybt ind under huden allerede efter de første par anslag. Somme tider skal der ikke mere end ni fingre og en mikrofon til at indfange skønheden.