Skøn skrammelbutik

Kvartetten, der har den glimrende Bradford Cox i front, ekselerer i en simpel musikalsk æstetik bygget op omkring guitarbårne, skramlede og løstspillede sange, der lyder som om, de er dukket op på snart sagt en og samme aften i øvelokalet. Her er nik til Velvet Underground, brede smile i retning af Brian Wilson og i det hele taget er den nostalgiske (rum)klangbund linket op til finere kapitler i musikhistorien. Der er en skøn og dragende inderlighed i Cox' vokal, der er en nødvendighed i deres musiceren, som er både kælen, dramaturgisk overlegen og slet og ret intens. Desværre er der enkelte nitter i skrammelbutikken, sange der i bund og grund bare ikke holder niveau.