Shoegaze-veteraner træder ind i det 21. århundrede

Den gendannede engelske kvartet Ride er aktuelle med deres første album i mere end 20 år.

Foto: Andrew Ogilvy. Oxford-orkesteret Ride vender tilbage efter 21 års albumpause.
Læs mere
Fold sammen

De seneste ti år er mange bands fra den britiske shoegaze-scene, som peakede i første halvdel af 1990erne, blevet gendannet. Nogle har indspillet nyt, mens andre nøjes med at turnere.

My Bloody Valentine, Swervedriver, Lush, Chapterhouse og Slowdive. Alle tæller de blandt den oprindelige scenes vægtigste navne, og alle har de, kortvarigt eller mere permanent, fundet sammen igen efter lange pauser.

Oxford-orkesteret Ride vender tilbage efter 21 års albumpause med »Weather Diaries« Fold sammen
Læs mere

Oxford-kvartetten Ride er seneste skud på stammen. »Weather Diaries« er deres første album siden 1996, men lykkeligvis leverer de genopstandne veteraner en ret vital genkomst med assistance fra produceren Erol Alkan, der hjælper med at bringe Ride ind i det 21. århundrede.

På sange som den krautrock-pulserende »Lannoy Point« med sine flimrende guitarflader, den potente »Charm Assault« med sit bidende soniske attak og den skiftevis kværnende og sødmefuldt ringlende »Cali« beviser Ride, at de er mere end et genoplivet museums-act.

Hvem: Ride
Hvad: »Weather Diaries«, Wichita

Lyt til albummet her: