Jeg bliver træt, når nogle kritiserer et album for ikke at være originalt. Det er et fuldkomment urimeligt – og udannet – krav at stille. Hvad man derimod med rimelighed kan forlange er personlighed: En egen tone og måde at omgås musik eller vers på.
Men der er faktisk album, som lever op til det urimelige. Som vitterligt ER originale. Og en af disse glædelige undtagelser kommer fra Er De Sjældne, der består af digteren Lone Hørslev og sanger og sangskriver Solveig Sandnes, der engang gjorde sig i det art-poppede band Lovebites. De to debuterede som Er De sjældne med »Lyserød Lyseblå Beige« i 2009, hvor versenes fugle fløj gennem varme, akustiske og folk-farvede arrangementer.
På opfølgeren, »Olé Olé«, er den mest bemærkelsesværdige forskel, at Solveig Sandnes har trukket det musikalske udtryk i en mere elektronisk, sfærisk og teksturorienteret retning. Men sange er det stadig; blot ikke af den helt konventionelle slags, og til at skabe den smukke, nuancerige og langt hen ad vejen afdæmpede lydverden, har duoen fået assistance fra en lang række rigtige fine kræfter. Henrik Olesen, Tore Johansson, Oliver Hoiness og Troels Bech er således nogle af dem, der står på creditlisten, uden at albummet af den grund virker fragmentarisk, diffust.
Uglers øjne
Midt i albummets sine steder lette, andre steder mørkt skurrende arrangementer står Solveig Sandnes’ lyse, luftige vokal, og indimellem melder Lone Hørslev sig også. Ikke mindst i »Brændt Barn«, hvor det med et spørgsmål som »Vidste du at hornugleungers øjne er orange« også står klart, at fuglene – heldigvis – stadig flyver i Er De Sjældnes sange. Som i denne fine linje: »Som du sidder dér og forsøger at vinke røgen væk minder du selv om en lille fugl«.
Ja, fugle er ikke bare fugle på »Olé Olé«, hvor kun ét ærgrer, nemlig at det ofte er svært at tyde sætningerne på Sandnes’ stemmebånd. Når nu man ved, at de er fulde af gode ord. Men det er alligevel et meget vellykket og originalt album. Der måske over tid vil give endnu flere fine ord fra sig.
Hvem: Er De Sjældne. Hvad: »Olé Olé«, VME/Geiger Records.
