Sange fra en svunden tid

Lennon, McCartney og Randy Newman lurer i kulissen på debutanten Tobias Jesso Jr.’s smukke, 70er-uldne debutalbum. Det er mest af alt en god ting.

Først efter en række smertelige oplevelser kom sangene til Tobias Jesso Jr. Pressefoto Fold sammen
Læs mere

Det er en ret vild historie, der ledsager den canadiske sanger Tobias Jesso Jr.’s debutplade »Goon«. For et par år siden flyttede han til Los Angeles for at gøre karriere som sangskriver. Men uanset hvor mange sange, han skrev, skete der ikke rigtigt noget.

Pludselig forlod hans kæreste ham, kort efter blev han kørt ned, og dagen efter fik han at vide, at hans mor havde kræft. Med ar på krop og sjæl og en kuffert fuld af knuste drømme valgte han at flytte hjem til Canada igen.

Og så skete det. Hjemme hos mor satte han sig ved sin søsters klaver – et instrument han ellers aldrig rigtigt havde spillet på – og skrev en helt simpel klaverballade. Sangen ramte en stemning og et vemod, som han aldrig var lykkedes med tidligere. Han uploadede sangen til YouTube og sendte den så til produceren JR White, der faldt pladask for Tobias Jesso Jr.’s popklassi­cismer.

Elementært gode sange

Nu står vi så med debutalbummet »Goon«, der tematisk kredser om både den forliste kærlighed og L.A.-eventyret, der gik i hårdknude. Det er der kommet et smukt og klassisk-lydende singer-songwriter-album ud af, som allerede ved første lyt fremstår både meget genkendeligt og øjeblikkeligt iørefaldende.

Oftest er det bare den 29-årige canadier, der synger sine sange ved klaveret akkompagneret af trommer, bas og sporadiske strygere.

Men de elegante melodier og den sprøde produktion fra esserne JR White (Girls), Patrick Carney fra The Black Keys og Ariel Rechtshaid (Haim, Vampire Weekend m.fl.) sender omgående lytteren tilbage til 70erne og L.A.-sangskrivere som Harry Nilsson og Randy Newman – uden dog på nogen måde at ramme de herrers ætsende sarkasme.

Til gengæld skriver Tobias Jesso Jr. elementært gode sange. Særligt pladens første halvdel står virkeligt stærkt.

Den soulede tåreperser »How Could You Babe« er både fremragende svunget og sunget, den uldne »Without You« lyder som en bedrøvet slægtning til John Lennons »Imagine«, mens »Crocodile Tears« har en fed Paul McCartney-ting kørende både i lyd og attitude – »My baby loves to see me cry - boo-hoo-hoo,« hulke-griner Jesso Jr., inden en herligt slingrende guitarsolo tager over.

Åbenlyst talent

Sangene bevæger sig hele tiden i dette grænseland mellem hyldest, inspiration og egenart. Nogle gange bliver det også for meget af det gode. Den ellers flotte »Can We Still Be Friends« napper f.eks. sin titel fra et klassisk Todd Rundgren-nummer, klavermelodien er som snydt ud af på næsen på temaet fra »Sam’s Bar« (ja, den TV-serie), mens nogle af de melodiske vendinger lægger sig meget tæt op ad The Beatles’ »Hey Jude«.

Ingen tvivl om, at Tobias Jesso Jr. har studeret sine forbilleder nøje. Genkendeligheden og den indstuderede referenceleg er da også en stor del af pladens charme.

Næste gang må han dog godt vise lidt mere egenart. Talentet er helt åbenlyst. Nøjes han med at emulere sine forbilleder, kommer han jo aldrig til at transcendere dem.

Hvem: Tobias Jesso Jr. Hvad: »Goon«, True Panther Sounds