Sampha gør sorgarbejdet elegant

Udsnit fra pladecoveret. Fold sammen
Læs mere

Selv hvis navnet Sampha ikke siger dig noget, har du måske allerede stødt på den 28-årige englænder og hans særegent sarte stemme. I flere år har Sampha Sisay været hjælperytter for navne som Kanye West, Drake, Solange, Frank Ocean og FKA Twigs.

Med masser af kollaborationer og to EPer på CVet er det ikke en stor overraskelse, at han på sit debutalbum »Process« lyder selvsikker og dristig. Ligesom kollegaerne James Blake, Kwabs og Jessie Ware sammensmelter Sampha r’n’b, electronica og pop til sin egen luftige variant fyldt med kriblende detaljer. På »Plastic 100°c« og »Kora Sings« sætter Sisay det vestafrikanske strengeinstrument kora og dets tynde, glitrende lyd til susende synths og raslende percussion. Det minder om et nyt take på r’n’b-produceren Darkchilds synthholdige signatur. Med i bagagen har Sampha et stort tab, da moderen Binty gik bort under indspilningen af albummet.

Sampha undgår beundringsværdigt at glorificere familien og sig selv. Han beskriver slægtsbåndene som en løkke om sin hals og udstiller sin egen selviskhed, der hindrer ham i at besøge sin bror oftere. Selv om den får kamp til stregen af det søde, 70er-soul- samplende Kanye West-samarbejde »Timmy’s Prayer«, står »Nobody Knows Me (Like the Piano)« som det absolutte højdepunkt. En hyldest til klaveret i moderens hjem – og i forlængelse deraf til moderens selv.

Sampha tager få hjælpemidler i brug. Det centrale, blødt vajende klaver. Et sagte, dumpt beat, der lyder som om, det kommer fra en anden dimension. Det lyder rørende og elegant ligesom resten af »Process«.

Hvad: Sampha - Process Young Turks/Playground