Robbie vil holde tyrkisk bryllup

Robbie Williams blev gift i lørdags, men pønser på en helt særlig bryllupsceremoni.

Fold sammen
Læs mere
Foto: SOEREN STACHE

Robbie Williams og hans nytilkomne hustru planlægger at holde endnu en bryllupsceremoni.

Det skriver avisen Daily Mail.

Robbie Williams og Ayda Field blev gift i lørdags ved en ceremoni i Robbies pragtvilla i Beverly Hills. Men der manglede en vigtig deltager, Aydas far.

LÆS OGSÅ: Robbie Williams er blevet gift

Faren Haldun Evecan er administrerende direktør for et reklamefirma i Tyrkiet. Han forlod Aydas mor i 1982 og havde ikke kontakt med sin datter, før hun fyldte 18.

Savnede sin far

Siden har Ayda og faren ikke set meget til hinanden, men bruden savnede alligevel sin far så meget på bryllupsdagen, at hun ringede ham op inden vielsen.

Det blev til en bevæget og rørende samtale, som avisen The Sun blandt andet har beskrevet.

Ønskede til lykke

- Jeg ønskede hende lykke til og undskyldte, at jeg ikke havde været der under hendes opvækst, har Evecan fortalt til The Sun.

Det blev til en tårevædet telefonsamtale, og genforeningen af far og datter har nu ført til planerne om at afholde endnu en bryllupsfest - denne gang i Tyrkiet.

Ritzau