Robbie tilbage i Take That

Den syngende 'enfant terrible' Robbie Williams er officielt tilbage i Take That.

Robbie Williams sang også med sine tidligere kolleger i Take That på støttesinglen til fordel for Haiti. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOCHEN LUEBKE

Så er der godt nyt for alle kvinder over 30. Den syngende 'enfant terrible' Robbie Williams er officielt tilbage i Take That.

36-årige Robbie Williams forlod ellers det populære boy-band i 1995 for at dyrke sin (i store træk), succesfulde solokarriere.

Det amputerede band overlevede dog ikke skilsmissen, men gik i opløsning året efter. Men nu er det lykkes Williams at 'relight my fire' med 39-årige Gary Barlow.

Sky News var tilstede, da Take That atter mødtes. Efter det 'hemmelige møde i studiet' udtalte Robbie Williams:

- Jeg bliver vildt opstemt af at være sammen med de her gutter igen.

Video inspireret af Brokeback Mountain

Ifølge The Sun vil Williams og Barlow belyse deres til tider anstrengte forhold i den nye sang 'Shame'. Og videoen til den nye sang er inspireret af Ang Lees cowboy-bøsse ny-klassiker Brokeback Mountain.

Ifølge The Sun er der en linje i sangen, der beskriver hvor ked af det Robbie Williams blev, da han i legetøjsbutikken Toys R Us så på Take That-dukker, og opdagede at der ikke var en Robbie dukke. Men nu kan han, og alverdens Take That fans tørre øjnene. Han er back!