Rasmus Seebach har lavet en plade til sin søn - og ja, det er både rørende og alt for meget

Rasmus Seebach synger sange til sin nyfødte søn på sin nye plade, »Før vi mødte dig«. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Familien og kærligheden. På én gang det dybeste og det mest banale.

Er der én, der har gjort det til sin metier at sætte ord og toner på de helt nære relationer, er det Rasmus Seebach. Helt uden fine fornemmelser, med fuld patos på drengen og med ærligheden som adelsmærke.

Således også på hans femte studiealbum, »Før vi mødte dig«, der vel er det nærmeste Seebach nogensinde er kommet et decideret konceptalbum. Tidligere på året blev han far til sønnen Holger, og det er jo store sager i enhver mands liv - især for en fyr som Rasmus Seebach, der både personligt og musikalsk er så rundet af forholdet til sin egen far, Tommy.

Albummet er dedikeret til sønnen og tager sig ud som en slags overleveret musikalsk scrapbog med udklip fra farmands liv fra før sønnike kom til verden.

Sentimentalt? Også i den grad. Men Seebach er vanen tro helt ligeglad. Man kan mærke, at det er noget, han brænder for at fortælle. At det har været vigtigt for ham. At han har villet skrive de bedst mulige sange, han kunne. Og jeg synes faktisk, at han langt hen ad vejen lykkes med sit foretagende.

Det hænger først og fremmest sammen med, at Seebach og hans bror Nicolai, generelt bare er nogle virkelig gode popsnedkere. Rasmus kan som få andre matche mundrette gloser og hverdagssprog med iørefaldende melodier. Og her altså tilsat en ekstra patos på baggrund af den familiemæssige udvidelse.

»Farfar Sang« er f.eks. noget af det bedste, jeg har hørt fra hans hånd. En stort anlagt ballade, der fortæller lille Holger om hans berømte farfar, Tommy, der »mærkede alvor blive til leg«, når »han nåede det store refræn«. Rasmus lyder som snydt ud af næsen på sin far, og det er altså noget, der godt kan give kuldegysninger, skal jeg hilse og sige.

Selvom der også synges sange til og om både Seebachs kæreste og bror, så er pladen klart bedst, når Seebach synger sig ind i forholdet til sin far. Her taler jeg i særdeleshed om »Luk det ned« - en ulmende, mørkt disco-track, der hviler på et sample af en gammel Tommy-sang, mens duetten med Tommy på dennes gamle vuggevise »Andeby« til gengæld kammer over i det pladdersentimentale.

Og ja, det sker altså vanen tro flere steder undervejs. Som sådan er alt, som det skal være i Seebach-land. Det er stilen. Alt andet ville være uærligt.

Rasmus Seebach
»Før vi mødte dig«
★★★☆☆☆

ArtPeople