Lily Allen var egentlig gået på pension. Efter at have brugt sine tidlige 20ere på at slå noget så eftertrykkeligt igennem, især i hjemlandet England, havde den dengang 24-årige Allen brug for at trække stikket. Myspace-berømmelsen var blevet udskiftet med overskrifter i tabloidpressen, der svælgede i historier om, hvordan den rapkæftede sangerinde jokkede i spinaten, talte over sig og tog på i vægt.
Men hun kunne alligevel ikke holde sig væk. Efter fem års pladepause er hun nu tilbage med sit tredje album, »Sheezus«. Den mellemliggende periode har hun brugt på at blive gift og mor til to børn. Det er altså en mere moden udgave af Lily Allen, der nu er klar til at træde ind og kæmpe om rampelyset på den kvindelige popscene.
Pausen har gjort godt. Hendes satiriske bid og blik på sig selv og tidens popscene er skarpere end nogensinde. Lyt bare til åbningsnummeret, »Sheezus«, hvor hun over et minimalistisk hiphop-beat selvbevidst kridter banen op og namedropper alle sine konkurrenter: Rihanna, Gaga, Beyoncé, Katy Perry og opkomlingen Lorde – de er der alle sammen. Typisk for Allen holder hun hele kampen om poptronen ud i strakt arm, samtidig med at hun selv indrømmer, at hun er tiltrukket af gamet.
Denne dobbelttydighed er et gennemgående træk ved Allens heftigt refererende og satiriske tekstunivers. Og helt klart hendes største styrke. Som på den afro-poppede »Life For Me«, der står som et korrektiv til de seneste plader fra Justin Timberlake og Beyoncé, hvor hjemmelivet glittede som glansbilleder i et livsstilsmagasin. Hjemme hos Lily Allen græder babyen, hun får ikke nok søvn og kan ikke finde energien til at knalde med sin mand. I stedet finder hun sig selv foran computeren, hvor hun læser om alle de fester, hun ved, hun ikke burde have lyst til at være en del af, nu hvor hun har stiftet familie. Forfriskende ærligt.
Frisk pust
Andre steder bliver der delt formidable tæsk ud til selvretfærdige mandlige bloggere på »URL Badman«, mens der på den funky »Insincerely Yours« sendes spydige kommentarer efter celebrity-ræset, hvor oprigtighed er en by i Rusland, og det hele i virkeligheden handler om penge: »Let’s be clear, I’m here to make money ... We’re all here coz the price is right«.
Allerbedst er dog det feministiske kampråb og klokkeklare hit »Hard Out Here«, hvor hooket ikke lægger fingre imellem: »Forget your balls and grow a pair of tits/It’s hard out here for a bitch«. Sådan skal den skæres.
Desværre skæmmes helhedsindtrykket af et par numre midt på pladen. Den åbenhjertige ballade »Take My Place« lyder forbavsende ordinær uden den dobbelttydige legesyge, der kendetegner resten af pladen, mens »As Long As I Got You« fejler fuldstændig i sit kiksede miks af country, rock og pop.
De få svipsere ændrer dog ikke ved, at det er godt at have Lily Allen tilbage. Selv om hun er blevet ældre, fremstår hun stadig som et frisk pust på en popscene, der ofte tager sig selv alt for seriøst.
Hvem: Lily Allen
Hvad: »Sheezus«, Warner
