Bruno Mars besidder evnen til at ramme et pophit så klokkerent, at selv Michael Jackson og Little Richard må synge med oppe i himlen.
Som sangskriver har Mars med det borgerlige navn Peter Gene Hernández haft en finger med i spillet i hits fra Travis McCoy, Flo Rida og Cee Lo Green, og med sit eget millionsælgende debutalbum fra 2011, »Doo-Wops & Hooligans«, bankede han eftertrykkeligt sit navn op som en af de seriøse bejlere til titlen som det kommende årtis allerstørste amerikanske popmusiker. Og med udgivelsen af sit nye album, »Unorthodox Jukebox«, positionerer han sig nu for alvor. Radiostationerne har allerede taget hittet »Locked out of Heaven« til sig, og hele albummet indeholder så mange potentielle hits, at det stort set bare er at tage dem fra en ende af.
Universel og unik
I vanlig stil jonglerer Mars fordomsfrit elegant og bevidst skødesløst med genrer som reggae, rock, R&B og tyktflydende motown-soul, men hele tiden med den bevidste popmusikalske reference. Det er så insisterende, iørefaldende og kompromisløst velproduceret, at man bare må bøje sig i støvet for den unge amerikaners evne til at ramme en tone, der er universel, men alligevel helt hans egen.
Det sker i den storladne »Gorilla«, hvor Mars’ vokal får lov til at folde sig helt ud, i den funky »Treasure«, der er et rendyrket dansehit, den goovy reggae- og dub-inspirerede »Show Me« og sidst, men ikke mindst, i den 60er-inspirerede »If I Knew«, hvor en croonende Mars inviterer så meget op til kinddans en sen nattetime på en lurvet hotelbar, at det slår The Beatles’ »Oh! Darling« med flere længder.
»Bruno Mars besidder evnen til at ramme et pophit så klokkerent, at selv Michael Jackson og Little Richard må synge med oppe i himlen.«
»Unorthodox Jukebox« er et album, der vil tænde enhver, der elsker popmusik med kvalitet. Og hvad angår Mars, må man sige, at han lever op til sit navn. Han må være fra en anden planet.
