Hvad kunne man lige forvente?
Det er nu 12 år siden, sangerinden Caroline Henderson tog springet fra discodronning til jazzdiva. Oven i købet aldeles overbevisende. I hvert fald førte springet til en række fine udgivelser, senest Kurt Weill-albummet »Lonely House«, som dog også skulle resultere i den noget usammenhængende teaterforestilling »In The House«, Og nu stod sangerinden så på scenen i Jazzhouse, blot ledsaget af sin mangeårige samarbejdspartner, pianisten Nikolaj Hess.
Og uanset hvad man nu kunne forvente, stod det i hurtigt klart, at de to kunstnere var veloplagte og hyggede sig i hinandens og publikums selskab. Derudover handlede det stort set om et strejftog i sangerindens bagkatalog. Og selv om ikke alt – i skarp stilistiske forstand – var jazz, så var det dog alligevel jazz i ordets bedste betydning. Altså et til lejligheden sammensat repertoire og dertil en åbenhed og en tilstedeværelse i fortolkningen af samme.
Eminent harmoni
Efter åbningsnummeret, den folkemusikalske »Ribbon Bow« og lidt god snak, blev det tid for den eviggrønne jazzstandard »Come Rain Or Come Shine«, som Caroline Henderson formidlede med en elegant frasering, og som også satte fokus på pianisten Nikolaj Hess. Ja, med sit eminente håndlag sørgede han for en puls, en harmonisering og en tangentekskursion, der tydeligvis fascinerede det talstærke publikum.
Og det skulle absolut ikke blive den eneste gang denne aften, Nikolaj Hess sørgede for udelt og velfortjent begejstring. Selv om Caroline Henderson vel som udgangspunkt var hovedpersonen, så var og blev det en duokoncert i ordets bedste betydning.
Fra aftenens program – i alt 18 numre – skal nævnes den dramatiske »Wild Is The Wind« og den smukke ballade »Goodbye«, ligesom det blev til gode fortolkninger af Leonard Cohens »If It Be Your Will« og Cornelis Vreeswijks »Somliga går med trasiga skor«. Fra Kurt Weill-albummet fik vi titelnummeret »Lonely House«, fremført med både poesi og mystik, og så hed aftenens finurlige indslag »There Will Be Time Enough For Rocking When We’re Old«, leveret som duet af Henderson og Hess, sidstnævnte med en imponerende skøn bas-røst. Men ellers var det Caroline Henderson, der varetog den skønne røst – med farver, dynamik, personlighed og troværdighed. Og så afrundede sangertinden sit nuancerede strejftog med den bittersøde ballade »In The Wee Small Hours of The Morning«. Så enkelt , så smukt, så perfekt.
Hvad: Caroline Henderson & Nikolaj Hess.
Hvor: Jazzhouse, tirsdag aften.
