»Universal Themes« er en ganske rammende titel til Ohio-sangsmeden Mark Kozeleks nye album under Sun Kil Moon-navnet. For den 48-årige gnavpot kan som ingen andre skrive drømmende, knudrede og gribende indiefolksange om de ting, opløftende som triste, smukke som grimme, vi alle går og tumler med. Livet, kalder vi det vist?
Kozelek går på fabulerende rov i egen erindringsbank. Herved formår han med nærmest Karl Ole Knausgårdsk detaljerigdom at skrive litterære sange, der, når man zoomer ud fra de konkrete situationer, som beskrives, fortæller noget almengyldigt om, hvem vi er som mennesker. Sange, der er fulde af sygdom og død, akavede situationer, skuffelser og tristesse i lange baner. Men også rige på tør humor og glimt af håb. Tilsammen indrammer de et personligt snapshot af det Middle America, som Kozelek kender på godt og ondt.
Rå fortællinger
Denne episk fortællende arbejdsmetode perfektionerede han på sidste års hjerteskærende mesterstykke »Benji«. I grove træk er det samme modus operandi, der praktiseres på nærværende album, som trods mange fortrinlige momenter ikke helt når forgængerens tårnhøje niveau. Mindre kan heldigvis også gøre det, og »Universal Themes« lægger sig i fin forlængelse af Kozeleks oeuvre. Den skal, som alle mandens øvrige værker, bare have tid til at vokse på lytteren.
Man finder ikke gængse sangstrukturer med vers og omkvæd, ekvilibristiske instrumentsoli eller dundrende trommebeats, men derimod minimalistiske, poetiske og rå fortællinger.
Det er avanceret bekendelseslitteratur i musikalske gevandter. Erindringsskrivning med sonisk tapet, hvor vi er med på en lytter.
Labyrintiske beretninger
Flertallet af sangene er afdæmpede og labyrintiske beretninger med utallige fortællespor, hvor den akustiske guitars spartanske fingerspil fletter de mange tråde sammen.
Men undertiden får de elektriske guitarer lov at flænse som ituslået glas mod huden, som på »With A Sort Of Grace I Walked To The Bathroom To Cry«, hvor sangens protagonist (Kozelek, obviously!) synger om veninden, den enlige mor Theresa, der er ved at dø af vævsygdommen Lupus. Ikke just hverdagskost i en rocksang, men umiskendelig kozeleksk.
Ét øjeblik er han til koncert med industrialmetalbandet Godflesh (i »The Possum«), det næste bliver han deprimeret af at tænke på døde planter (i den smukke »Garden Of Lavender«), det tredje er han på en mærkværdig tur til New Orleans med kæresten Caroline (i »Ali/Spinks 2«). Og så videre. Intet er for stort eller småt til at blive inkluderet.
Sluserne står pivåbne. Minderne strømmer ufiltreret ud. Men på bemærkelsesværdig vis formår han at samle trådene på forunderlig digterisk facon, så sangene fremstår som enkeltstående små kapitler i den episke fortælling om Mark Kozeleks liv.
Hvem: Sun Kil Moon
Hvad: »Universal Themes«, Caldo Verde
